Fælles Faglige Begreber - Børn og Unge

Social

Fælles Faglige Begreber – Børn og Unge er et fælleskommunalt projekt under kommunernes Digitaliseringsprogram, som har til formål at understøtte fælles viden og begreber om børn og unge på socialområdet.

Fælles Faglige Begreber – Børn og Unge er et digitaliserings- og dokumentationsprojekt på socialområdet for bør og unge. Projektet skal sikre bedre viden om effekten af de sociale indsatser kommunerne sætter i værk. FFB-B&U skaber forudsætningen for bedre viden om indsatser i den enkelte kommune, på tværs af kommuner og på nationalt niveau.

Formålet med Fælles Faglige Begreber – Børn og Unge er, at borgere oplever større sammenhæng, når de har behov for hjælp og støtte. Det skal skabe et tættere samarbejde og etablere et fælles sprog mellem barnet/den unge, familien og medarbejdere, mellem myndighed og udfører og ikke mindst på tværs af fagområder og sektorer.

FFB-B&U er et datastandardiseringsprojekt under delprogram 5, "Bedre velfærd og styring med data" i Det Kommunale Digitaliseringsprogram.

Formålet med projektet:

Formålet med projektet er, at den faglige dokumentation i sagsbehandlingen på det sociale børn- og ungeområde skal understøttes via fælles begreber for temaer og indsatser. Det skaber forudsætning for:

Bedre viden om virksomme indsatser
  • I den enkelte kommune
  • På tværs af kommuner
  • Nationalt niveau
Fælles sprog for barnets eller den unges behov i samarbejdet om de mål, der arbejdes hen imod
  • Mellem barnet/den unge, familien og medarbejdere
  • Mellem myndighed og udfører
  • På tværs af fagområder og sektorer
Meningsfuld dokumentation i daglig praksis
  • Godt overblik i sager – letter overdragelse ved personaleskift
  • Nem dataindberetning

Fælles Faglige Begreber B&U består af to begrebskataloger. Ét Tema- og ét indsatskatalog.

Begrebskatalogerne skal bidrage til ensartet dokumentationspraksis og skabe bedre strukturerede data, for at styrke kommunikation, samarbejde og viden på tværs.

Temakataloget er overordnet inddelt i 3 områder: ’Barnets udvikling’, ’Forældrekompetencer’ og ’Familie og omgivelser’. Hvert tema består af en term, fremhævet med fed, en beskrivelse i det farvede felt og derefter eksempler. Se Temakataloget i dokumentbiblioteket her.

Indsatskataloget er oplistet efter afsnit i barnets lov samt lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og beskriver de indsatser, som iværksættes indenfor de paragraffer, som FFB-B&U dækker. Hver indsats består af kolonnerne: §, indsats, beskrivelse, formål og eksempler. Se Indsatskataloget i dokumentbiblioteket her.

Fælles Faglige Begreber B&U arbejder mod disse 3 drivere:

  1. Sammenhæng mellem kommunale data og de statslige indberetnings- og tilsynskrav: Data fra indberetninger vedr. indsatser og foranstaltninger giver aktuelt alene viden om antal og varighed. En fælles faglig standard for indsatsers indhold og resultater kan give bedre mulighed for opfølgningsdata også til læring og udvikling lokalt som fælleskommunalt.
    Fra d. 1/7- 2026 bliver det frivilligt at indberette FFB-B&U til Danmarks Statistik, mens det bliver lovpligtigt af indberette til statistikkerne vedr. underretninger, indsatser og støtte samt anbringelser fra d. 1/1 2027. Læs mere om de aktuelle indberetningskrav her.
  2. Målsamarbejde mellem barnet eller den unge, myndighed og social foranstaltning: Drømme og mål for livet er centralt for de foranstaltninger, der iværksættes, og at disse opleves meningsfulde for barnet eller den unge. Ved at standardisere dokumentationen om barnets situation og de sociale foranstaltninger kan det fælles vidensniveau øges om, hvad der er virksomt for hvem og i hvilke situationer.
  3. Tværsektoriel dialog og koordination: God faglig kommunikation kan styrkes ved fælles faglige begreber, der går på tværs af fagområder og sektorer.

Tre fora skal understøtte arbejdet med Fælles Faglige Begreber - Børn og Unge

For at understøtte arbejdet med Fælles Faglige Begreber - Børn og Unge, er der etableret tre fora: Forvaltningsforum, Rådgiverforum og Leverandørforum. Forvaltningsforum har deltagere fra KL, KOMBIT og direktører/faglige chefer fra kommunerne. Rådgiverforummet har bred repræsentation fra kommunerne både geografisk, systemteknisk og fagligt, samt deltagelse fra KL og Socialstyrelsen, mens Leverandørforum består af alle ESJ-leverandørerne, og der videndeles om implementering af FFB-datastandarden og best practice.

FFB-B&U har fælles Beslutningsforum og Leverandørforum sammen med Fælles Faglige BegreberFælles Sprog III og Fælleskommunal Gateway.

Der tre fora skal sikre forretningsmæssige hensyn, vurdere og prioritere ændringsanmodninger samt give faglig rådgivning og drøfte den bedste praksis omkring FFB-B&U.

  • Deltagerlisten for Forvaltningsforum kan ses her 
  • Deltagerlisten for FFB Rådgiverforum kan ses her
  • Deltagerlisten for Leverandørforum kan ses her

På denne side kan du finde mere information om FFB-B&U, og danne dig et overblik over de forskellige informationskanaler, KOMBIT benytter i sin kommunikation vedr. FFB-B&U.

Dokumentbibliotek

Inde i FFB-B&Us dokumentbibliotek kan du finde dokumenter, guides og baggrundsmateriale til FFB-B&U.

FFB-B&U-postkassen

Hvis du har spørgsmål eller ændringsønsker til Fælles Faglige Begreber - Børn og Unge er du velkommen til at kontakte os på FFBBU@kombit.dk.

E-læringsmaterialer fra Komponent

Fælles Faglige Begreber - Børn og unge | Komponent

Jesper Ulm Jessen
Jesper Ulm Jessen
Produktchef