Velfærden, eller rettere opretholdelsen af velfærden, er en af disse udfordringer. De demografiske udfordringer i det danske samfund er velkendte:
Vi bliver fortsat flere og flere ældre, og vi bliver færre og færre til at passe, pleje og finansiere velfærden. Det betyder øget efterspørgsel efter sundhedsydelser og øget sammenhæng mellem fx praktiserende læger, kommunale plejetilbud og den primære sundhedssektor.
For mange børn og unge mistrives, og flere borgere lever med psykiske, fysiske eller sociale vanskeligheder. Det betyder at antallet af mennesker, der efterspørger kommunal bistand, stiger.
Samtidig oplever kommunerne stigende forventninger til at levere velfærd fra borgere, landspolitikere og medier.
Sikkerhedssituationen i Danmark – og i hele Europa – er under forandring, hvilket påvirker de danske kommuner.
I 2022 har alle danske kommuner været ansvarlige for med kort varsel at skulle modtage ukrainske flygtninge og sørge for indkvartering, jobstøtte, modtageklasser mv.
Sikkerhedssituationen har medført øget opmærksomhed på beskyttelsen af vores infrastruktur. Det gælder også beskyttelsen af samfundets digitale infrastruktur, herunder den del som kommunerne har ansvar for.
Det er ikke længere en selvfølge, at den lokale demokratiske dialog kan foregå uforstyrret af illegitime udefrakommende kræfter.
Det er en trussel mod ikke bare den demokratiske samtale og den fælles evne til at løse problemer, men også selve samfundets sammenhængskraft.
Klima- og biodiversitetskrisen er blevet tydelig på vores breddegrader, og mange kommuner har oplevet ekstreme lokale vejrsituationer, som har medført store ødelæggelser og voldsomme udgifter.
Kommunerne er både centrale i arbejdet med at reducere samfundets klimabelastning og i at imødegå de lokale konsekvenser af klimaforandringerne.
Sideløbende investerer flere og flere kommuner i projekter, som skal bidrage til at udvikle den lokale biodiversitet.