Som vi meldte ud i sidste nyhedsbrev, afholder vi BDI Årsmøde den 4. december 2025 kl. 9.30-15.30. Årsmødet afholdes på Scandic Kødbyen (Skelbækgade 3A, Copenhagen V). Der vil blive serveret morgenmad fra kl. 9.00.
Målgruppe
Målgruppen for årsmødet er bibliotekschefer samt chefer fra fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.
Overordnet program for dagen – fokus på strategi, samarbejde og udvikling
Årsmødet byder på en inspirerende og fagligt stærk dag, hvor vi stiller skarpt på drøftelse af aktuelle problemstillinger og strategiske valg inden for biblioteksområdet. Fokus vil være på den gældende BDI produktstrategi, som blev præsenteret på sidste årsmøde, samt samarbejder og udviklingsinitiativer inden for sektoren.
Vi starter dagen med morgenmad og en velkomst, hvorefter deltagerne får indblik i FBI-analysen og KL’s overordnede strategi på området. Som vanligt giver vi også en status på FBS, FBI og en orientering om FBS 2.0. Vi ved, at mange nøglemedarbejdere på bibliotekerne er særligt interesserede i at høre mere om FBS 2.0, og derfor afholder vi et særskilt og mere detaljeret webinar forud for årsmødet. Det kan du læse mere om her.
Efter frokost dykker vi ned i BDI produktstrategien, hvor vi bl.a. sætter fokus på:
- Lånesamarbejdet og den digitale understøttelse
- Studerendes behov og søgning af faglitteratur, herunder med hjælp fra generativ AI til støtte i opgaveskrivning og informationssøgning
Årsmødet vil være en blanding af oplæg og cases samt dialog ved bordene.
Tilmelding
Du kan tilmelde dig årsmødet via følgende links:
Hvis du har spørgsmål til årsmødet, kan du skrive til bibsys@kombit.dk.
Vi glæder os til at se jer.