Når arbejdsgiveren, a-kassen eller den selvstændige har indberettet sygefravær i NemRefusion, modtager den sygemeldte et brev i sin digitale postkasse med besked om at gå ind i selvbetjeningsløsningen og afgive oplysninger til sin sygefraværssag. I Mit Sygefravær kan den sygemeldte borger:
- Kommentere arbejdsgivers oplysninger
- Anmode om sygedagpenge
- Udfylde oplysningsskema til brug for kommunens behandling af sin sygefraværssag
- Se historik for dokumenter/korrespondance med kommunen
- Raskmelde sig
- Uploade dokumentation til sin sag
- Se, hvem der er kommunens databeskyttelsesrådgiver (DPO)

