Møde for faglige ledere for KP, KY og KSD afholdt

Den 22. april 2025 afholdt vi møde for faglige ledere, hvor emnerne var drift og videreudvikling af løsningerne. Præsentation og optagelse blev efterfølgende sendt til mødedeltagerne.

Næste møde for faglige ledere afholdes den 10. juni 2025, og invitationer til denne møderække er udsendt.

Ydelsesdag den 8. oktober

Vi er i gang med at planlægge årets Ydelsesdag – som er det fysiske heldagsmøde målrettet faglige ledere og chefer for kommunernes beskæftigelsesområde.

Vi er i gang med at planlægge en spændende dag for og med jer, og derfor er det vigtigt, at målgruppen, dvs. jer der er faglige ledere, er med til at sætte rammerne for dagen.

Vi har sendt en survey ud til faglige ledere for KY og KSD, der har givet gode input til program, som vi nu arbejder videre med.

Inden sommerferien sender vi invitation med agenda ud til kommunernes faglige ledere.

Temaside om Beskæftigelsesreformen

STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) har publiceret en temaside om Beskæftigelsesreformen målrettet kommuner, a-kasser og virksomheder.

Den politiske aftale bygger på en række anbefalinger fra Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats og tager udgangspunkt i seks grundelementer:

  • Forenkling af målgrupper
  • Individuelt tilrettelagt indsats for borgerne
  • Værdigt sanktionssystem i balance
  • Nedlæggelse af jobcentre og frihed i organisering
  • Mere plads til a-kasser og private aktører
  • Fra proceskrav til resultatstyring

Klik her for at se STARs temaside.

Har du spørgsmål til beskæftigelsesreformen kan du kontakte STARs hotline på hverdage mellem kl. 9:00 og 15:00 på telefon: 72 21 74 01

Overgang til nyt supportsystem den 7. april 2025

Den 7. april blev det nye supportsystem for Mit Sygefravær taget i brug som planlagt.

Forud for ibrugtagningen, har alle kommuner meldt deres supportberettigede brugere ind via KLIK. Brugerne har efterfølgende deltaget i et webinar der gennemgik den nye løsning.

Fuldt hus til de kommende KSD-netværksdage

Samtlige 98 kommuner er, traditionen tro, tilmeldt de kommende netværksdage, som afholdes:

  • Onsdag den 14. maj – Scandic Aalborg Øst
  • Torsdag den 15. maj – Scandic Kolding  
  • Onsdag den 21.maj – Comwell Køge
  • Torsdag den 22. maj – Scandic Hvidovre

Kommunerne har selv sammensat dagsordenen, der blandt andet byder på emner som: arbejdsgange vedrørende vikar/løsarbejdere, rapporter/data og den kommende beskæftigelsesreform.

Der er fortsat få ledige pladser på alle lokationer. Ønsker din kommune at tilkøbe en ekstra plads, skal du skrive til KSD@kombit.dk, da tilmeldingsfristen er udløbet.

Forbedring af driftsmeddelelser og proces for supporthenvendelser

Igennem et års tid har en arbejdsfølgegruppe bestående af kommunale brugere af KP og KY, Netcompany og KOMBIT arbejdet på at forbedre driftsmeddelelserne fra KP og KY driftssider.

Indsatsen har resulteret i rammer og skabeloner for driftsmeddelelser, som KOMBIT og Netcompany anvender.

Status er nu, at de kommunale deltagere i arbejdsfølgegruppen bekræfter, at meddelelserne er forbedret, men også at vi fortsat skal fastholde fokus på formidling og timing.

Nu udvider vi arbejdsfølgegruppen, så vi også arbejder med supporthenvendelser. Vi har via de to driftssider efterspurgt supportberettigede deltagere – tak til jer, der har tilmeldt sig.

Møderne afholdes via Teams hver anden måned.

Vi glæder os til at fortsætte den positive udvikling sammen med både kommunale deltagere og Netcompany.

Modtag ansøgninger direkte i KP

Det er nu muligt at tilkøbe integration til KP fra EGs selvbetjeningsløsninger (EG selvbetjening og Borgeronline) og VISMAs XFlow.

Over 30 kommuner er på vej til at integrere selvbetjeningsløsninger for bl.a. ansøgning om helbredstillægskort og udvidet helbredstillæg, og pr. 22. april er over 700 ansøgninger mv. blevet modtaget af KP via integrationen.

Ved at ansøgninger modtages direkte i KP, kan KP selv opstarte processerne, og hvis I har slået automatisk sagsbehandling til, kan ansøgninger om helbredstillægskort fx behandles fuldt ud automatisk, uden de behøver komme omkring en sagsbehandler – heller ikke ifm. opstart af processen.

Integrationen forbedrer samtidig flowet for automatisk behandling af udvidet helbredstillæg i KP.

KLIK-opgave på KP-videreudvikling om data i FLIS

For at få KP-data i kommunernes fælles datavarehus, FLIS, skal kommunerne angive, om de accepterer, at deres data overføres i KLIK-opgaven på KP-videreudvikling: ”(MI 51) Aktiver afsendelse af KP-data til FLIS”.

Herefter skal der foretages opsætning i KP’s administrationsmodul.

Det gælder både kommuner, der selv har FLIS, og kommuner, der ikke har. Baseret på ønske fra KOMBIT anbefaler vi, at I siger ja til, at jeres data indgår i FLIS til gavn for det fælleskommunale datafællesskab, så andre kommuner kan benchmarke sig med jer.

Det vil også betyde, at skulle I senere ønske at blive en del af FLIS, så ligger jeres data klar til jer.

KP-data kom i FLIS ifm. FLIS-release 8.0 d. 9. december.

Fire af KP’s styregruppemedlemmer. Fra Venstre: 1. Lene Sloth, Teamleder, Borgerservice, Sønderborg Kommune 2. Thomas Strøm, Ydelseschef, Hvidovre Kommune 3. Charlotte Østergård, IT-systemansvarlig, Hørsholm Kommune 4. Birgitte Frimer-Larsen, Afdelingschef, folkepensionsområdet, Københavns Kommune

Styregruppen for KP opfordrer til at bruge løsningen

Som nævnt i tidligere nyhedsbreve opfordrer KP’s styregruppe alle kommuner til at tage KP i brug fuldt ud. Se optagelsen på 3 minutter her og hør, hvorfor styregruppemedlemmerne anbefaler brugen af KP.

Forbedrer driftsmeddelelser og proces for supporthenvendelser

Igennem et års tid har en arbejdsfølgegruppe bestående af kommunale brugere af KP og KY, Netcompany og KOMBIT arbejdet på at forbedre driftsmeddelelserne fra KP og KY driftssider.

Indsatsen har resulteret i rammer og skabeloner for driftsmeddelelser, som KOMBIT og Netcompany anvender.

Status er nu, at de kommunale deltagere i arbejdsfølgegruppen bekræfter, at meddelelserne er forbedret, men også at vi fortsat skal fastholde fokus på formidling og timing.

Nu udvider vi arbejdsfølgegruppen, så vi også arbejder med supporthenvendelser. Vi har via de to driftssider efterspurgt supportberettigede deltagere – tak til jer, der har tilmeldt sig.

Møderne afholdes via Teams hver anden måned.

Vi glæder os til at fortsætte den positive udvikling sammen med både kommunale deltagere og Netcompany.

Release 12.0 bliver rykket fra den 3. juni 2025 til den 3. juli 2025

Vi har valgt at rykke Release 12.0, da vi ønsker at køre brugertest på Flekslønautomatisering efter de gode erfaringer, som vi har gjort os med brugertesten på kontanthjælpsreformen. Dette gør, at vi har brug for mere tid til at kunne rette de eventuelle fejl, som fanges i en brugertest.

Derudover ønsker vi at minimere eventuelle risici ved idriftsættelse af Delleverance 3 på Kontanthjælpsreformen den 20. juni 2025, hvor vi samtidig vil kunne nå at rette eventuelle fejl derefter i Release 12.0.

Hvis det giver anledning til spørgsmål, hører vi gerne fra dig på KY@kombit.dk.

Status på automatisering af processen for fleksløntilskud

Release 12.0 er rykket fra den 3. juni 2025 til den 3. juli 2025 på grund af brugertest af Flekslønsautomatisering og for at minimere risici ved idriftsættelse af Delleverance 3 på Kontanthjælpsreformen. Pilottesten af Flekslønsautomatisering er derfor rykket til august 2025 og forventes åbnet for de resterende kommuner i oktober 2025.

Flekslønsautomatisering vil blive udviklet indenfor KY’s videreudviklingsbudget, men der vil være en opsætning, som koster 4 timer. Denne opsætning indkluderer dog ekstra support ifm. ibrugtagning af den nye funktionalitet. Opsætningsydelsen vil være en del af Servicekataloget og kræver en supportsag via MinSupport.

Webinar om KY-ledelsesrapport i FLIS

På FLIS har vi nu udviklet en ny KY-rapport for overholdelse af sagsfrister i kommunerne. I rapporterne kan man indsætte kommunens egne sagsfrister, og rapporten giver derfor mulighed for at følge overholdelsen af sagsfristerne i jeres respektive kommuner.

Den 5. maj kl. 11-12 afholdes et webinar om rapporten. Webinaret er relevant for KY faglige ledere (ydelseschefer) og FLIS-dataansvarlige på KY.

Agendaen er:

  1. Præsentation af rapport
  2. Tilretning af sagsfrister i rapport til egne sagsfrister

Vi håber, der vil være interesse for at høre, hvilke indsigter man kan få ved at arbejde med disse rapporter. KY faglige ledere (ydelseschefer) og FLIS-dataansvarlige på KY er indkaldt i Outlook og kan blot acceptere eller afslå indkaldelsen.

Hvis du er interesseret i at deltage på webinaret, kan du kontakte mra@kombit.dk.

KLIK-opgaver frem til sommer

KOMBIT har netop publiceret to KLIK-opgaver, som det er vigtigt, at kommunerne er opmærksomme på at få gennemført inden for de skitserede tidsfrister.

KLIK-Opgave 1)

KR MI 02 – Der skal foretages mapning af de nye ydelsesarter og ydelsestyper i kommunens økonomisystem

Målet er, at kommunen får gennemført en mapning af de nye ydelsesarter og ydelsestyper, som kommer med kontanthjælpsreformen i kommunens økonomisystem. Kommunen skal være opmærksom på, at IM-kontoplanen endnu ikke er officielt godkendt. Den enkelte kommune vil derfor først kunne mappe jeres konti, når deres egen lokale ERP-leverandør har klargjort de relevante konti.

I forbindelse med den kommende kontanthjælpsreform skal der oprettes en mapning i kommunens økonomisystems omsættertabel, så der kan ske relevant bogføring. Her er der naturligvis en række lokale arbejdsgange, der er forskellige for hver enkelt kommune med forskellige økonomisystemer. I skal kunne indberette jeres regnskab til staten ved brug af IMs kontoplan.

Opgaven er fuldført, når kommunen har gennemført mapningen i økonomisystemets omsætningstabel. Hvis opgaven ikke udføres korrekt, vil det ikke være muligt for KY at få sine fremsendte finansbilag valideret korrekt i kommunens bogføringssystem. Finansbilagene vil blive afvist, og kommunen vil mangle regnskab for KY´s ydelsesudbetalinger mv.

Frist for gennemførelsen af KLIK-opgaven er 30. maj 2025.

KLIK-Opgave 2)

KR MI 03 – Der skal tages stilling til ændringen/udvidelsen i eksisterende brugersystemroller

Målet er, at der tages stilling til - og foretages de nødvendige ændringer i - kommunens brugersystemroller for KY i forbindelse med de kommende ydelsestyper og ydelsesarter for kontanthjælpsreformen.

I forbindelse med kontanthjælpsreformen og kommende nye ydelser skal det være muligt for alle de relevante sagsbehandlere at foretage udbetalinger og rettelser i de nye funktionaliteter i KY. Kommunen skal derfor tage stilling til, om udvidelsen af rettighederne for brugersystemrollerne i KY giver anledning til ændring af de lokale jobfunktionsroller.

Frist for gennemførelsen af KLIK-opgaven er 30. maj 2025.

Vær opmærksom på, at KLIK-systemet har været udfordret, og derfor har alle ikke fået en notifikation om de ovenstående KLIK-opgaver. Vi arbejder på at finde fejlen, og i mens vil vi holde jer opdateret gennem andre kanaler, eksempelvis nyhedsbrevet.

Har I spørgsmål, er I som altid velkomne til at kontakte ky@kombit.dk.

Sådan arbejder KY med kontanthjælpsreformen

KY-teamet arbejder aktivt med implementeringen af kontanthjælpsreformen. En succesfuld implementering betyder blandt andet, at:

  • Alle kommunale KY-brugere er godt klædt på til at arbejde med it-ændringerne, der implementeres i KY pr. 1. juli 2025
  • KY pr. 1. juli 2025 er klar til at understøtte kommunernes forvaltning af den nye kontanthjælpsreform

For at opnå de målsætninger arbejder vi intensivt med kommunale partnerskaber og -indsigter samt med et fokus på den enkelte kommunes implementering. Klik her for at læse mere.

Ændringer til Ydelsesrefusion afledt af kontanthjælpsreformen

Kontanthjælpsreformens ændringer har også indvirkning på Ydelsesrefusion (YR). Konkret betyder reformen, at der i YR skal ske ændringer til kontonumre for udvalgte ydelser fra KY samt, at ydelsen Særlig Støtte overgår til beregning af refusion.

YR-teamet vil udsende en KLIK-opgave, der skal sikre den nødvendig mapning af omsætningstabellen, til at understøtte ovenstående ændringer. Opgaven vil blive koordineret med de KLIK-opgaver, der kommer fra KY. 

YR roadmap – leverancer fra 1. kvartal og forventninger til 2. kvartal

Et lille tilbageblik på leverancer fra YR i 1. kvartal 2025 viser, at der er sket opdateringer eller tilføjet ny funktionalitet til følgende områder:

  • Nye satser er implementeret for 2025 (særlig fleksbidrag)
  • Nyt kontonummer til Befordringsgodtgørelse fra 2025
  • Håndtering af borgers skifte af CPR-nr.

Tak til de kommuner, som har gennemført KLIK-opgaven vedr. Befordringsgodtgørelse. Kun et par enkelte kommuner mangler nu at afslutte KLIK-opgaven. Vi anbefaler fortsat, at den gennemføres.

Ingen datagenopretninger er gennemført i denne periode. Men en datagenopretning forventes i 2. kvartal i relation til ’Håndtering af borger skifte af CPR-nr.’, hvormed historiske tilfælde af CPR-nr.-skifte også fremgår korrekt.

I 2. kvartal er hovedfokus på leverance af ændringer knyttet til dagpenge (se mere nedenfor). Men herudover leveres funktionalitet til følgende områder:

  • Ændring afledt af kontanthjælpsreform – skifte af kontonumre
  • Ændring afled af kontanthjælpsreform – Særlig støtte i refusionsberegning
  • Automatisk leverance af befordringsgodtgørelse (sikring af optimeret drift)

I 2. kvartal gennemføres yderligere nogle datagenopretninger.

Ændringer til beregning af dagpenge på vej

Vi leverer en række ændringer til dagpenge med release i sommeren 2025. Som skrevet i det seneste nyhedsbrev, har ændringerne afsæt i den nye bekendtgørelse BEK nr. 22 af 13/01/2025. Ændringerne vedrører grundlaget for beregningen af dagpenge og påvirker beregningen af medfinansiering.

Med dagpengeændringerne introduceres justeringer til elementer vedr. håndtering af oplysninger om feriedagpenge og efterløn, beregning af dagsnorm, belægningsprincip for dagpenge samt karantænetimer for konstruktionen af dagpengeindberetninger.

Når de nødvendige godkendelser fra STAR/BM er til stede, vil dagpengeændringerne lægges på produktionsmiljøet.

Afledt af de konkrete ændringer til beregning af dagpenge, skal der også ske en datagenopretning for alle borgere, der har været på dagpenge siden, YR gik i luften d. 1. januar 2020.

28-04-2025