Kommunernes Ydelsessystem (KY)

Annika Cording, teamleder for ydelsesområder i Sønderborg Kommune

Som leder har Annika Cording haft fokus på at styrke både nye og eksisterende samarbejder internt i kommunen - særligt i de områder, hvor borgere blev berørte af de ændrede krav. Målet har været, at alle medarbejdere i kommunen, som har berøring med borgerne, forstod og var bekendt med de kommende ændringer, så overgangen til kontanthjælpsreformen skete bedst mulig. 

Annika Cording fremhævede følgende tiltag og værktøjer, som har haft særlig betydning for deres implementering:  

• Tidlig inddragelse og fælles forståelse: Allerede tidligt i processen samlede Annika og hendes lederkollega hele jobcentret til et oplæg om reformen. Sammen med medarbejderne drøftede de, hvordan de bedst muligt klædte borgerne på til de kommende forandringer – både i jobcentret, men også i resten af kommunen. 
• Tid og dialog med borgerne: Det tager tid at forstå nye regler, derfor har tid og dialog været vigtige redskaber i forberedelsen med borgerne. Det var vigtigt at tale med borgerne og forklare, hvilke konsekvenser og muligheder de nye regler medførte.  
• Informationsmateriale og hotline telefon: Samtidig havde de i kommunen udsendt vejledningsbreve og oprettet en telefonisk hotline, som skulle være med til at hjælpe borgerne og svare på deres spørgsmål.  
• Tværfagligt samarbejde: Annika Cording havde været i dialog med socialpsykiatrien, så de også var klædt på til de nye ændringer og kunne hjælpe og støtte borgerne bedst muligt under de nye vilkår - blandt andet var næste besøg efter interviewet til det lokale herberg. 

Sandra Aarup, reformansvarlig og faglig koordinator i Gribskov Kommune

Vores forberedelse på kontanthjælpsreformen begyndte allerede i september sidste år 2024, og ligesom de andre kommuner fortsatte vores forberedelse helt frem til den 1. juli 2025.

Vi kickstartede arbejdet med en workshop mellem jobcenter og ydelsescentret, som involverede både fagkoordinatorer og ledergruppen. Her gennemgik vi afklaringsretten, arbejdspligten og den nye satsstruktur samt nye tillæg og bortskaffelse af regler. Vi inddelte os i mindre grupper, og hen over efteråret arbejdede vi med emnerne for at afklare, hvad reformen kom til at betyde for borgerne, hvor vi skulle være særligt opmærksomme og sætte ind med ekstra vejledning og rådgivning.

Vejledningsskrivelse og agterskrivelse

I uge 3 sendte vi vejledningsskrivelse ud til ydelsesmodtagere med information om, hvordan deres ydelse vil ændre sig. Derefter inviterede vi de borgere, som bliver omfattet af ændringerne til møde i jobcentret. Hos os besluttede vi, at alle borgere, der faldt mere end 50 kroner i ydelse, skulle indkaldes til møde. Formålet var at informere borgerne allerede tidligt i forløbet, så vi kunne starte dialogen tidligt.

I uge 20 sendte vi agterskrivelser ud til de berørte ydelsesmodtagere. Agterskrivelsen fungerede som en partshøring, hvor borgeren fik mulighed for at komme med bemærkninger eller indsigelser, før den endelige afgørelse blev truffet. Dette sikrede, at borgerens synspunkter blev hørt og taget i betragtning. I forbindelse med agterskrivelsen blev borgerne kontaktet telefonisk samt indkaldt til samtale i jobcenteret vedrørende deres kommende ydelse.

Mange kommunale berøringsflader stor vejledningsindsats

Budskab
Budskabet var det samme til alle: Fokus var på afklaring af borgerens forløb (fx vedr. rehabilitering, ressourceforløbsydelse og førtidspension). For borgere, der oplevede et fald i ydelsen efter den 1. juli 2025, bestod løsningen i enten at få arbejde eller at finde en billigere bolig.

Vejledningen fokuserede primært på:

Beskæftigelse: Den mest effektive og langtidsholdbare løsning var, at borgerne blev helt eller delvist selvforsørgende. Det nye kontanthjælpssystem gav borgerne mulighed for at beholde en større del af deres lønindtægt, før der skete modregning i deres ydelse. Konkret betød det, at selv få timers lønnet arbejde kunne have en stor betydning for borgernes økonomi. Jobcentret hjalp borgerne med at finde lønnet beskæftigelse.  

Uddannelse: Særligt for nogle af de unge, kunne det have positive økonomiske konsekvenser, hvis de startede på SU-berettiget uddannelse. Jobcentret kunne vejlede borgerne om uddannelse.

Billigere bolig: Nogle borgere blev så hårdt ramt på deres økonomi, at de ville have svært ved at betale deres husleje. De kunne derfor få vejledning i at forsøge at finde en billigere bolig.

Isabella Jensen, Sagsbehandler og reformansvarlig i Hjørring Kommune

Isabella Jensen sidder som sagsbehandler med ansvar for ansøgninger om kontanthjælp samt de løbende sager og håndterer alle opgaver, der opstår i forbindelse med dem. Derudover er hun ansvarlig for kontanthjælpsreformen i Hjørring Kommune.

Den nye hverdag efter reformen trådte i kraft den 1. juli

Det er gået bedre end forventet. Vi var spændte på den 31. juli, men vi har ikke fået nogle henvendelser, hvilket er udtryk for, at det går godt. Vi har haft travlt, da reformen trådte i kraft i en ferieperiode. Vi skal selvfølgelig vænne os til de nye satser, paragraffer, medicin- og fritidstillæg samt det nye indtægtsfradrag, der kræver ny forståelse og skal ind på rygraden.

Første udbetalingskørsel og samarbejde på tværs

Første udbetalingskørsel er gennemført efter planen og til tiden. Vi oplevede en beregning i indtægtsfradraget, der drillede, men det er rettet op på.

Vi har haft stor fokus på at implementere og udarbejde tiltag før reformen trådte i kraft og ikke først, da den trådte i kraft. Alle har siddet med overgangsopgaver, hvilket har givet en god forståelse af de nye tiltag i lovgivningen for mine kollegaer, som har gjort det nemmere for dem at give råd og vejledning til vores borgere. Samtidig har vi haft stor fokus på de borgere, der falder i ydelse. Vi har blandt andet været ude fysisk for at snakke og hjælpe de borgere. Vi er en udkantskommune, så vi har en del billigere boliger, der gør, at vi ikke er så hårdt ramt. Vi havde ikke så mange borgere, der modtog §34, som andre kommuner har haft.

Det er tydeligt at mærke, at alle har samarbejdet i den her proces. Herunder Netcompany og KOMBIT, som har haft supportmøder og har gjort, at spørgsmål og bekymringer er blevet taget seriøse. Det samarbejde har været med til at gøre en forskel.

Annika Cording, Teamleder i Ydelsesteamet i Sønderborg Kommune

Udover at være leder i Ydelsesteamet og lede medarbejdere igennem de ændringer, som kontanthjælpsreformen førte med sig, så er Annika Cording også én af flere reformansvarlige og med i styregruppen for KY.

Den nye hverdag efter reformen trådte i kraft den 1. juli

Vi kan allerede nu mærke, i de tilbagemeldinger vi får, at det er blevet nemmere og hurtigere at køre nogle af sagerne igennem. Det gør, at vi sparer en del tid. Det er blandt andet HTF-sagerne, fordi der ikke skal tages stilling til regler, som knytter sig til 225-timers reglen eller §34. Til gengæld kræver det tid og nye rutiner at sætte sig ind i og forstå alle de nye regler, lovgivninger og ydelsestyper.

Første udbetalingskørsel og samarbejde på tværs

Første udbetaling og kørslen er gået over alt forventning. Vi var klar til det. Vi har ikke mærket det store, og der har cirka været det samme antal telefonopkald, som vi plejer at have omkring den første i måneden.

Vi har gjort meget for at understøtte og forberede inden reformen trådte i kraft. Vi har udsendt orienteringsbreve og oprettet en telefonisk hotline – udelukkende til reform-relaterede spørgsmål. Derudover har vi haft et tæt samarbejde med forvaltningerne i kommunen, og forberedt vores kollegaer rundt omkring på de ændringer, der sker helt overordnet, og hvor de kan henvise borgerne til, hvis der undervejs opstod tvivl eller udfordringer.

Det har hjulpet så meget, at vi er så godt understøttet rent it-mæssigt. Vi betragter fx ikke KOMBIT som en leverandør, men som en samarbejdspartner. Vi forpligter os selv til at bidrage til processen. Vi kræver ikke kun, vi forsøger at have et godt samarbejde, og det synes jeg har været rigtigt positivt. Generelt er processerne blevet håndteret godt, med støtte fra Netcompany og KOMBIT, som har bidraget med erfaringer fra KY-implementeringen - herunder supportmøder og webinarer.

Vi har haft en positiv oplevelse, og det tror jeg helt klart har noget med engagement at gøre. At man engagerer sig ind i samarbejdet omkring hele reformarbejdet – og ikke bare sidder og venter på, at det sker. Det kommer til at ske, men både medarbejdere og borgere skal være forberedt på det. Jeg kan kun opfordre til, at man engagerer sig på den ene eller anden måde.

Sandra Aarup Jørgensen, Fagkoordinator og reformansvarlig i Gribskov Kommune

Som fagkoordinator og reformansvarlig i Gribskov Kommune har Sandra Aarup en særlig rolle i sagsbehandlingssager samt i at implementere ny lovgivning, nye metoder og nye arbejdsgange for de medarbejdere, der bliver berørt.

Den nye hverdag efter reformen trådte i kraft den 1. juli

Vi frygtede værre. Vi forventede, at juli måned var stilhed før stormen – ikke fordi, at vi forventede at blive væltet, da vi synes, at vi har haft et rigtig godt stykke forarbejde, men fordi vi forventede nogle reaktioner på reformen, da den trådte i kraft den 1. juli, men de er ikke kommet.

Vi havde et enkelt opkald fra en borger, der spurgte, hvorfor ydelserne var ændret efter 1. juli, men efter vejledning og dialog om den nye reform og de tilsendte breve, så var svaret: ”nå ja – det var da egentligt rigtig nok”.

Første udbetalingskørsel og samarbejde på tværs

Vi begyndte vores implementering allerede i efteråret 2024 med stort fokus på at møde vores borgere. En arbejdsgruppe med ledere og fagkoordinatorer fra både ydelse og jobcenter har været med hele vejen. Vi har brugt vejledningsbreve, telefonopkald, inviteret til møder, agtskrivelser og samarbejdet tæt med blandt andet Voksen Enheden (Social Indsats og Voksne) - især for at støtte de borgere, der har brug for særlig hjælp. Undervejs har der været lidt overraskelse og undren over, om alle tiltag var ”nødvendige”, men alle forberedelser og tiltag har givet pote og har virket.

Vi har også oplevet nogle enkelte borgere, som har fået de forkerte bevillinger, men det er ingenting i forhold til, hvor stort et maskineri, der er tale om. Det har virkelig været et helhedssamarbejde på tværs af kommunen. Det er fedt at opleve, når det sker og virker – det er der, hvor det giver noget for vores borgere.

Lene Juncker, Faglig koordinator og reformansvarlig på kontanthjælpsområdet i Assens Kommune

Udover at være reformansvarlig og faglig koordinator på kontanthjælpsområdet i Assens Kommune, så er Lene Juncker også indstationeret i KOMBIT i KY-teamet, som en af flere kommunale KY-specialister - og har derfor været med helt fra afklaringerne med KL, STAR og Beskæftigelsesministeriet til inden lovforslagene blev sendt ud.

Den nye hverdag efter reformen trådte i kraft den 1. juli

Det er en kæmpestor reform med mange ændringer, hvor alt har skulle spille til en bestemt dato – midt i en sommerferie. Vi har erfaringer fra tidligere reformer fx 225-timers reglen, hvor vi oplevede enorme mængder henvendelser. Vi har haft ekstra bemanding på, så vi var forberedt og kunne give borgerne en god service, men det har der ikke været brug for, så det hele er gået over forventning. Det ligner ikke, at der er kommet flere henvendelser end ved en normal udbetalingsdag. Vi har haft få henvendelser, hvor det blandt andet har handlet om borgere, der ikke har fået tjekket deres e-Boks eller lignende.

Jeg har også talt med et par andre kommuner, hvor de gengiver det samme billede – endda i de kommuner, hvor flere kommer ned på lavere satser.

Første udbetalingskørsel og samarbejde på tværs

Jeg var så spændt på, hvordan borgerne oplevede det. Det er ikke alle, der går ned i ydelse. Nogle får mere. Vi har haft fokus på dem, der går fra de høje satser til de lave. Vi har løbende haft kontakt med jobcentret om de borgere, som går meget ned i ydelse. Jobcentret har haft mulighed for at snakke med dem i forbindelse med samtaler – blandt andet om de lempelige indkomstfradrag, hvor borgerne kan tjene noget ved siden af kontanthjælpen, uden at det bliver modregnet. Samtidig har vi sendt vejledningsbreve og agterskrivelser ud. Alle sagsbehandlere har siddet med egne sager, hvilket har styrket og gjort, at vi var klædt på i forhold til opgaven, så vi kan videreformidle til borgerne.

Det har været en fordel at være indstationeret, da man opdager nogle ting undervejs. På den måde kommer man på forkant med de ting, man skal være på forkant med. Netcompany og KOMBIT har været gode til at lave forberedelse, så alt viden var samlet, hvilket har gjort det overskueligt. Vi er overraskede over, hvor lidt røre, der har været. Der har næsten været mere røre i medierne end hos borgerne. Jeg er overrasket over, hvor få henvendelser, der har været.

De nye regler for kontanthjælp får virkning fra den 1. juli 2025. De får betydning for borgere, der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

I perioden januar til juli 2025 sender kommunerne information til de borgere, der i dag modtager ovenstående om, hvad reformen kommer til at betyde for dem.

Kontanthjælpsreformen medfører flere væsentlige ændringer i kontanthjælpssystemet. Kontanthjælpsreformen blev politisk vedtaget af et flertal af folketingets partier i december 2024.

Her er nogle af de vigtigste ændringer i overskriftsform:

• Afskaffelse af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen: Disse regler fjernes for at gøre det mere enkelt for borgerne
• Nye satser: Kontanthjælp vil fremover bestå af én ydelse med tre satser: mindstesats, grundsats og forhøjet sats samt en sats for hjemmeboende.
• Boligstøtteloft: Der indføres et loft på boligstøtte for visse modtagere, hvilket kan påvirke par og ægtefæller på kontanthjælp.
• Ændringer i formuegrænser: Formuegrænsen for både enlige og ægtefæller hæves
• Ret til ferie: Alle kontanthjælpsmodtagere får ret til ferie med ydelse efter 12 måneders ydelse.
• Fritidstillæg: Nogle vil få ret til et fritidstillæg til deres barn/børn til fritidsaktiviteter.
• Medicintilskud: Langvarige kontanthjælpsmodtagere får øget tilskud til medicin
• Øgede beskæftigelseskrav: For at modtage kontanthjælp skal man have arbejdet 4.810 timer (2,5 år) inden for de sidste 10 år.

Regeringens formål med reformen er at gøre kontanthjælpssystemet mere overskueligt for borgerne og skabe et økonomisk incitament til at tage arbejde.

Klik her for at læse mere på STARs temahjemmeside om det nye kontanthjælpssystem

Du kan også læse om kontanthjælpsreformen på de fleste kommuners egne hjemmesider.

Vi forstår et partnerskab som et forpligtende samarbejde mellem kommuner, KOMBIT og leverandøren. Det giver resultater og indsigter, vi ikke ville kunne skabe alene gennem dialog og fælles løsninger.

Det betyder, at vi arbejder sammen med kommunerne om implementeringen af kontanthjælpsreformen:

• Vi har tæt dialog med kommunerne og arbejder aktivt på at forstå deres faglige og administrative praksis med afsæt i arbejde, virkelighed og hverdag.
• Vi arbejder for og med kommunerne for at sikre, at den nye reform bliver så digitaliseringsklar og administrerbar som overhovedet mulig, hvilket indebærer et tæt samarbejde med forskellige instanser på forskellige niveauer, heriblandt kommunerne selv, KL, myndigheder m.fl.

It-løsninger, som KY, er kun værdifulde for kommunerne i det omfang, de er implementeret og anvendes aktivt.

Sammen med kommunerne arbejder vi for den bedst mulige anvendelse af fælleskommunale it-løsninger og -infrastruktur med afsæt i:

• Tæt involvering af kommunerne i design, udvikling, test og implementering af alle reformændringer
• Design – det skal give mening på brugerniveau og være let at bruge
• Udvikling – det skal ses i sammenhæng med behov, ressourcer og det samlede system- og datalandskab
• Test – tidlig og løbende brugerinddragelse
• Implementering – differentieret implementering i alle faser