Kommunerne er i mål med en meget bred pallette af systemer på alle fagområder. Resultatet er mere ensartede strukturer inden for økonomi- og fordringsområdet og oprydning i gældsposter. Efter overgangen til SKATs nye inddrivelsessystem fra januar 2025, er der inddrevet mere end 1 mia. kroner. Et beløb, der fortsat øges og vil stige, når også boligområdet er implementeret.
Samme fundament for opkrævning
Borgere og virksomheder skylder samlet omkring 174 milliarder kroner til stat og kommuner. Et beløb, der er akkumuleret over mange år. Kommunernes andel udgør 5-6 milliarder, hvor de ældste fordringer er fra 1990erne.
DOS-programmet er udviklet som en procesunderstøttelse af kommunernes tilslutning til SKATs inddrivelsessystem, Public Sector Revenue Management (PSRM), der skal inddrive de mange milliarder.
Formålet er at sikre, at alle kommunale fagsystemer og debitorsystemer leverer datasæt, der er ensrettet og kompatible med PSRM, så opkrævning og inddrivelse kan ske effektivt og digitalt.
“Kommunerne kan med rette være stolte”, fortæller Tom Bøgeskov, der er forretningsudvikler i KOMBIT står for DOS-programmet i KL og KOMBIT. “Det betyder”, fortæller Tom, “at alle 98 kommuner nu er PSRM-kompatible. På tværs af landet arbejder kommunerne ud fra samme ramme og standarder, hvilket igennem deres debitorløsninger, skaber en fælles platform for opkrævning og inddrivelse".
Oprydning i gamle gældsposter
I forlængelse af tilslutningen til PSRM, har DOS understøttet kommunerne i en proces for oprydning i de gamle gældsposter, som lå i forgængersystemet, Debitor Motor Inddrivelse (DMI). Et arbejde der stadig pågår, og som forudsætter involvering af flere leverandørers it-løsninger og aktører udover kommunerne. Under dette arbejde er det blevet tydeligt, at kommunerne havde meget forskellige strukturer og it-løsninger, men gennem DOS er disse forskelle blevet håndteret og bragt ind i en fælles struktur.
Michael Møller, der er KLs repræsentant i DOS-programmet udtaler i denne sammenhæng: "De mange kommunebesøg i forbindelse med denne del af DOS-programmet har givet et meget væsentligt forklaringsgrundlag for forståelsen af de afvigelser, Gældsstyrelsen ser i indberetningerne til DMI".
En stor opgave og et givende resultat
Kommunernes vej til at nå, hvor de er i dag, begyndte i 2022. Og det har ikke været nogen lille opgave. Tværtimod er omfanget stort: mere end 120 fagsystemer fra musikskoler og havnekontorer til affaldsordninger og parkeringsløsninger er blevet tilrettet, så de kan levere data til PSRM via kommunernes debitorløsninger. Dermed er stort set alle kommunale fagområder, med en enkelt undtagelse af boligområdet for boliglån, nu PSRM-kompatible.
Resultaterne taler for sig selv. Siden 2022 er der på landsplan indtil videre blevet inddrevet omkring 1 milliard kroner via PSRM.
Samarbejde som drivkraft
Bag DOS ligger der et nært partnerskab mellem kommunerne, KL og KOMBIT med inddragelse af SKAT og Gældsstyrelsen. I tæt samarbejde har KL og KOMBIT stået for både juridiske og tekniske afklaringer, leverandørunderstøttelse, møder og webinarer, hovedsageligt med kommuner, samt sekretariatsbetjening af styre- og referencegrupper. Det er netop dette samarbejde, der har gjort det muligt at løfte en så kompleks digitaliseringsopgave på tværs af alle landets kommuner.
“DOS er ikke blot et teknisk projekt, men endnu et eksempel på, hvordan kommuner, KL og KOMBIT kan rykke og skabe resultater sammen. Det fælles fundament sikrer, at fremtidens opkrævning og inddrivelse sker mere effektivt og ensartet til gavn for både kommuner, borgere og virksomheder”. Siger Pia Færch kontorchef i KL og Anja Svane forretningschef i KOMBIT.
Set fra et kommunalt perspektiv, er DOS-programmet er et godt eksempel på værdien af fælles kommunale træk og opgaveløsning, hvor den enkelte kommune vil have svært ved at løfte udfordringen med tilslutningen af de kommunale fagsystemer.
“Kommunerne har med DOS-programmet fået en stærk ramme for opgaven samt faglighed og procesunderstøttelse, der har været med til at sikre fokus på fremdriften og indsatsen for implementeringen samt den fremtidige inddrivelse”. Siger opkrævningschef Frida Gísladóttir, Frederiksberg Kommune.
