Ydelsesrefusion (YR)

Arbejdsmarked Beskæftigelse

YR samler data fra 30 offentlige forsørgelsesydelser, og beregner kommunernes refusioner fra staten og afregner kommunens egen medfinansiering. YR-data bruges også i kommunernes beskæftigelsesindsats.

Den fælleskommunale it-løsning Ydelsesrefusion (YR) er en kompleks regnemaskine, der hver måned samler informationer om de offentlige forsørgelsesydelser og efterfølgende beregner refusion og medfinansiering mellem 98 kommuner og Staten. Der regnes på ca. 30 forskellige ydelser, som fx arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge og førtidspension.

Med YR kan kommunerne således beregne deres andel af forsørgelsesydelserne og hvor en stor del af ydelserne, de skal have refunderet af Staten. YR sørger automatisk for at videresende statens bidrag til kommunerne og regner årligt på ydelser for 80 mia. kr. til 2,4 mio. borgere.

Data fra YR bruges til kommunernes beskæftigelsesindsats

I august 2015 vedtog Folketinget en reform på beskæftigelsesområdet, der medfører, at statens procentvise refusion af forsørgelsesydelser til kommunerne fra 2016 afhænger af, hvor længe borgeren har modtaget ydelserne. Jo længere en borger er på offentlig forsørgelse, jo mere skal kommunen dække af ydelsen. Derfor skal data fra YR også være med til at sikre, at kommunerne kan følge op og handle på deres udbetalinger og refusioner og hjælpe borgere uden arbejde med at blive selvforsørgende.

Kommunernes arbejde tager afsæt i oplysninger fra YR om månedens refusioner og ydelser til den enkelte borger. Betroede medarbejdere på økonomi- og beskæftigelsesområdet kan få adgang til data i YR via kommunernes økonomisystem og ledelsesinformationssystem og få vigtigt input til kommunens beskæftigelsesindsats.

 

Baggrund for YR

I august 2015 vedtog Folketinget en reform på beskæftigelsesområdet, der medfører, at statens procentvise refusion af forsørgelsesydelser til kommunerne fra 2016 afhænger af, hvor længe borgeren har modtaget ydelserne. Jo længere en borger er på offentlig forsørgelse, jo mere skal kommunen dække af ydelsen. Derfor skal YR sikre, at kommunerne kan følge op og handle på deres udbetalinger og refusioner og hjælpe borgerne med at blive selvforsørgende.

Kommunernes arbejde tager afsæt i oplysninger fra YR om månedens refusioner og ydelser til den enkelte borger. Betroede medarbejdere på økonomi- og beskæftigelsesområdet kan få adgang til data i YR via kommunernes økonomisystem og ledelsesinformationssystem.

Læs mere om den politiske reform her

 

Driftsstatus og -information

Kommunale sagsbehandlere, der arbejder i YR, finder information om driftsstatus samt information om releases, vejledninger, dokumentation mm. på en særskilt driftsside målrettet kommunerne.

YR driftsstatus

 

Klik her for at læse nyhedsbreve for Arbejdsmarked og Beskæftigelse.

Vidensdeling med andre kommuner

I YR-Kommunesamarbejdsrum på Teams kan kommuner sparre og vidensdele om anvendelsen af YR.

For at tilmelde dig skal du give samtykke til, at vi må oprette dig på den nye platform.

Når du tilmelder dig samarbejdsrum for YR, har du også mulighed for at tilmelde dig samarbejdsrum for KY, KSD og KP.

Bemærk, at de nye samarbejdsrum kun er for kommunale brugere. Man bliver derfor kun tilmeldt samarbejdsrummet, hvis man tilmelder sig med sin arbejdsmail.

Tilmeld

Malene Brus
Arbejdsmarked og Beskæftigelse

Tilmeld dig Nyt fra Arbejdsmarked og Beskæftigelse

Modtag nyheder om KP, KY, KSD, NemRefusion, Mit Sygefravær, EESSI og YR i et samlet nyhedsbrev for Arbejdsmarked og Beskæftigelse.

Nyhedsbrevet henvender sig til kommuner.

Felter med (*) skal udfyldes