Ejendomsstamregistret (ESR-projektet)

Teknik og Miljø

Det fælleskommunale ejendomsstamregister (ESR) er et landsdækkende register, som har eksisteret siden 1966. ESR indeholder ejendomsoplysninger om samtlige af landets ejendomme, herunder ejerforhold, matrikulære forhold, vurderinger og ejendomsskatter.

KOMBIT har i 2024 indgået en ny samarbejdsaftale med Udviklings og Forenklingsstyrelsen om ESR. Det betyder, at KOMBIT fortsat vil hjælpe kommunerne med at understøtte deres kommunale ESR-opgave.

Dette sker i tæt samarbejde med ESR-faggruppen, som består af kommunale medlemmer fra Silkeborg, Roskilde, Vordingborg, Aalborg, Aarhus, Svendborg, Odsherred og Helsingør Kommune samt Udviklings og Forenklingsstyrelsen (og Vurderingsstyrelsen efter behov).

Hvis du har spørgsmål til KOMBIT vedr. ESR, henviser vi til esrkombit@kombit.dk.

 

Malene Møgelbjerg
Projektleder
Teknik, Miljø og Borgerservice