
Demonstration af SAPA funktionalitet og anvendelsesmuligheder - 1. oktober 2025 kl. 09.30-10.30
Vil du vide mere om, hvordan SAPA kan understøtte din opgaveløsning som supplement til mulighederne i dit fagsystem?
Målgruppe: Nye brugere og nye medarbejdere
SAPA understøtter den hændelses- og helhedsorienterede opgaveløsning ved at samle og udstille data på tværs af fagligheder, myndigheder, sektorer og systemer, og er et nyttigt værktøj på stort set alle kommunale fagområder. Er du sagsbehandler på fx beskæftigelses-, social- eller omsorgsområdet eller løser du administrative opgaver på fx biblioteks-, skole-, PPR-, tandpleje-, sundhedspleje- eller byggeområdet og bruger du endnu ikke SAPA, så deltag i dette onlinemøde. På onlinemødet vil vi demonstrere SAPAs forskelligartede funktioner, gennemgå en række brugsscenarier samt vise, hvor nemt og intuitivt systemet er at bruge. Der vil også være mulig for spørgsmål undervejs.
Hvis du efter onlinemødet har fået lyst til at tage SAPA i brug, så kan du kontakte din lokale SAPA systemansvarlig, der vil kunne hjælpe dig med, hvordan du kommer i gang med at bruge SAPA.
Tilmelding via dette link Demonstration af SAPA funktionalitet og anvendelsesmuligheder
Tilmeldingsfrist d. 26/9-2025 kl. 16:00. I vil modtage en kalenderinvitation senest tirsdag den 30. september om eftermiddagen.
OBS Vi viser selvfølgelig skattedata, men det er ikke hovedformålet med denne demonstration.
