November 2025

Nyt fra SAPA - ugen der gik

29. oktober 2025

Demonstration af SAPAs funktionalitet og anvendelsesmuligheder

Vil du vide mere om, hvordan SAPA kan understøtte din opgaveløsning som supplement til mulighederne i dit fagsystem?

Målgruppe: Nye brugere og nye medarbejdere

SAPA understøtter den hændelses- og helhedsorienterede opgaveløsning ved at samle og udstille data på tværs af fagligheder, myndigheder, sektorer og systemer, og er et nyttigt værktøj på stort set alle kommunale fagområder. Er du sagsbehandler på fx beskæftigelses-, social- eller omsorgsområdet eller løser du administrative opgaver på fx biblioteks-, skole-, PPR-, tandpleje-, sundhedspleje- eller byggeområdet og bruger du endnu ikke SAPA, så deltag i dette onlinemøde. På onlinemødet vil vi demonstrere SAPAs forskelligartede funktioner, gennemgå en række brugsscenarier samt vise, hvor nemt og intuitivt systemet er at bruge. Der vil også være mulig for spørgsmål undervejs.

Hvis du efter onlinemødet har fået lyst til at tage SAPA i brug, så kan du kontakte din lokale SAPA systemansvarlig, der vil kunne hjælpe dig med, hvordan du kommer i gang med at bruge SAPA.

Tilmelding via dette link til den onsdag den 21. januar 2026 Demonstration af SAPA funktionalitet og anvendelsesmuligheder - KOMBIT. Tilmeldingsfrist d. 19/1-2026 kl. 9.30.  I vil modtage en kalenderinvitation senest tirsdag den 20/1 om eftermiddagen. 

Tilmelding via dette link til mandag den 14. april 2026 Demonstration af SAPA funktionalitet og anvendelsesmuligheder - KOMBIT. Tilmeldingsfrist d. 10/4-2026 kl. 9.30. I vil modtage en kalenderinvitation senest fredag 10/4 om eftermiddagen.

Møderne bliver IKKE optaget.

3. november 2025

Hvad synes du om SAPA?

Du finder skemaet med brugertilfredshedsundersøgelsen når du logger på SAPA.
Skemaet er åbent frem til 7. november 2025.

Resultaterne af undersøgelsen vil blive brugt til at prioritere og forbedre SAPA.

Det vil tage 5-10 min. at besvare undersøgelsen.

Alle svar behandles fortroligt, og resultaterne vil ikke blive rapporteret på en måde, så enkeltpersoner eller enkeltpersoners svar kan genkendes.

03-11-2025

November 2025