

Ændring i betalingsproceduren for køreprøver i Køreprøvebooking
Vi skriver til jer for at informere om en vigtig ændring i betalingsproceduren for køreprøver i Køreprøvebooking.
Fremover vil det først være muligt at betale for en køreprøve, når elevens kørekortansøgning er blevet godkendt af Borgerservice.
Ændringen indføres, fordi deaktiveringen af tilbagebetalingsfunktionen i Køreprøvebooking har medført mange henvendelser om refusion af fejloprettede forløb, som ikke længere er muligt efter den 23. september 2025. Formålet med denne ændring er derfor at sikre, at det korrekte kørekortforløb er oprettet og godkendt, før betaling sker - og dermed undgå, at elever mister prøvegebyret ved at betale for tidligt.
Ændringen bliver foretaget torsdag den 27. november 2025 kl. 19:00 – 20:30. Køreprøvebooking vil være utilgængelig i dette tidsrum.
Vejledningerne til Køreprøvebooking bliver opdateret i forbindelse med ændringen.
Hvis I har spørgsmål er I velkommen til at skrive til koreprovebooking@kombit.dk.

November 2025