Værktøj til visning af Fællessprog III-data i FLIS
KL har med input fra en række kommuner, og i samarbejde med KOMBIT, udarbejdet et nyt værktøj til visning af Fællessprog III-data (FSIII), som er tilgængeligt via FLIS.
Værktøjet er udviklet for at præsentere FSIII-data i et format, der er relevant og let tilgængeligt for det lokale ledelses- og udviklingsarbejde. Det er muligt at se på tilstande og indsatser, undersøge udvikling over tid, sammenligne med andre kommuner og dykke ned i fx ydelser efter servicelov og sundhedslov, specifikke aldersgrupper mv.
Dataene afspejler den registreringspraksis, der anvendes i EOJ-systemerne, og de data, der er indberettet til den fælleskommunale gateway. Selvom data stadig er relativt nye, og datakvaliteten vil forbedres over tid, er der allerede nu meget viden at hente ved at se på egne data, sammenligne sig med lignende kommuner og være nysgerrige på eventuelle forskelle.
Nyt værktøj til visning af Fællessprog III-data i FLIS
Du finder værktøjet i boksen nederst på siden under fanen 'Se FSIII-dataværktøjet (for FLIS-kommuner)'. Værktøjet er direkte tilgængeligt, når fanen åbner.
Alle medarbejdere i FLIS-kommuner har adgang til værktøjerne med PIN-kode. Skriv en mail til enten Peter Riis (pri@kl.dk) eller Niklas Jespersen (nije@kl.dk), og bed om pinkode, så vil du få adgang til værktøjet.