Programmet er fra kl. 9.00 - 15.00 og til de morgenfriske, serveres der morgenmad fra kl. 8.30. Det færdige program for dagen offentliggøres, når vi har lukket for tilmelding den 1. oktober, men vi kan allerede nu løfte sløret for flere af dagens oplæg:
-
BBR-data i den store verden
v. Frederik Beyer, bæredygtighedskonsulent i KOMBIT
I dette oplæg får du en introduktion til, hvorfor BBR-data kan og bør indtage en central plads, når kommunerne skal arbejde videre med at effektuere deres klimaplaner og fremme den grønne omstilling.
-
Demo af ny BBR-brugergrænseflade og andre nyheder i BBR
v. Marie Baunsgaard og Steffen Skovsgaard Jensen fra Netcompany
Netcompany giver en guidet tur i den opdaterede BBR-brugergrænseflade, som går live den 17. november 2023, samt en demo af andre nye funktioner og forbedringer i BBR-systemet.
v. Anja Mai Rasmussen og Mikael Nyvang fra KOMBIT
I dette oplæg får du en gennemgang af aktuelle BBR-emner, hvor vi blandt andet kommer omkring følgende:
Operation Kold Vinter - reduktion af elafgift. Hvor er vi nu?
Hvad sker der med ESR-ejendomsnummer?
Robotter i BBR.
-
Nyt fra BBR-kontoret i Vurderingsstyrelsen
-
BBR-tips og tricks
v. Anja Mai Rasmussen, forretningsspecialist i KOMBIT
KOMBIT deler praktiske tips og tricks, som kan optimere din sagsbehandling og forbedre kvaliteten af dine indberetninger.
Vi håber at se dig til en dag fyldt med inspiration og viden på BBR-området.
Har du spørgsmål til dagene, er du velkommen til at skrive til bbrv20kommune@kombit.dk.
Der bliver afviklet en BBR-dag i Køge den 8. november 2023.