Ydelsesområdet i centrum
På Ydelsesdagen sætter vi fokus på de temaer, der fylder i ledelsen af ydelsesområdet netop nu:
- Hvordan påvirker kontanthjælpsreformen og beskæftigelsesreformen ydelsesområdet og den kommunale ledelsesopgave?
- Hvordan kan data bruges mere aktivt til styring, prioritering og kvalitet i sagsbehandlingen?
- Hvilke muligheder og dilemmaer skaber AI og ny teknologi for ydelsesområdet?
- Hvordan udvikler ydelsescentrenes rolle sig i fremtidens beskæftigelsesindsats?
- Hvordan sikrer vi fortsat korrekthed, effektivitet og sammenhæng for borgerne på tværs af systemer, fagområder og reformkrav?
Vi har sammensat et program med oplæg, dialog og debat med deltagelse af blandt andre KL, Ankestyrelsen, ATP, KOMBIT og kommunale profiler inden for arbejdsmarked og beskæftigelse.
For dig med ansvar for ydelsesområdet
Ydelsesdagen henvender sig til ledere og chefer, der arbejder med eller har ansvar for kommunale ydelser, fagsystemer og styring på området.
Program:
Kl. 8.30 – 9.00: Besøg stande/morgenmad
Kl. 9.00 – 9.05: Velkommen til ydelsesdagen
Kl. 9.05 – 10.15: KOMBIT og KL gør status på året der gik og kommer
Kl. 10.15 – 10.50: Besøg stande
Kl. 10.50 – 11.15: AI-assistenter på ydelsesområdet: Status, erfaringer og næste generation
Kl. 11.15 – 11.45: Paneldebat med kommunale chefer
Kl. 11.45 – 12.45: Frokost/besøg stande
Kl. 12.45 – 13.40: Sessioner:
- Reformer og AI: Oplæg og dialog med fokus på store forandringer på beskæftigelsesområdet v/Ankestyrelsen
- Data og ledelsesinformation: Oplæg og dialog om nøglen til øget kommunal værdiskabelse af KOMBIT-løsninger i et ledelsesperspektiv v/KOMBIT
Kl. 13.40 – 14.00: Kage/besøg stande
Kl. 14.00 – 14.45: ATP’s erfaringer og resultater med Journaliseringsassistenten (AI)
Kl. 14.45 – 15.00: Tak for i dag
Mød systemerne og de faglige aktører
I løbet af dagen er der mulighed for at besøge stande, få faglige drøftelser og stille spørgsmål til centrale løsninger og aktører på ydelsesområdet herunder:
- Kommunernes Ydelsessystem, KY
- Kommunernes Sygedagpengesystem, KSD
- Kommunernes Pensionssystem, KP
- Ydelsesrefusion, YR
- Sags- og Partsoverblik, SAPA
- Borgerblikket
- BI-data
- Ankestyrelsen
Repræsentanter fra KL’s beskæftigelses-, integrations- og socialpolitiske område vil også være til stede på dagen.
For spørgsmål vedr. Kommunernes Ydelsesdag kontakt ab@kombit.dk