Dagen er opdelt i sessioner, som handler om alt fra velfærdsteknologi til cybersikkerhed til AI, og du har mulighed for at deltage i netop de sessioner, som interesserer dig og som giver dig det optimale udbytte med hjem. Alle sessionerne ledes af fageksperter og inkluderer relevante og praksisnære cases fra kommuner og organisationer. Du kan læse mere om de forskellige sessioner i det fulde program, som du kan finde nederst på siden eller i sidebaren.
Der vil også være plenumoplæg både før og efter sessionerne. Her vil vi sætte fokus på EU's betydning for den digitale udvikling med Christel Schaldemose og Morten Løkkegaard, kunstig intelligens’ rolle i det daglige arbejde med Bent Dalager, Digital transformation i et direktionsperspektiv med Martin Østergaard Christensen, hvor Danmark står rent teknologisk med Anne Marie Engtoft Meldgaard, og fokus på hvordan vi træffer gode beslutninger for fremtidens digitalisering med Bugge Holm Hansen.
KOMBIT deltager på Digitaliseringstræffet med egen stand.