Årsmøde for Bibliotekernes Data og It 2023
06sepPå årsmødet bliver du som leder opdateret på biblioteksløsningerne og får viden og inspiration til, hvordan du bedriver digital ledelse.
Program
- Kl. 9:00 Check in
Udlevering af navneskilt, morgenmad og find plads i salen
- Kl. 10:00 Velkomst
Formål, program og praktik
- Kl. 10:15 Status på Bibliotekernes Data og It – governance, økonomi og status på produktstrategi
I får en kort indføring i den eksisterende governance og økonomi, hvorefter KOMBIT i lyset af BDIs produktstrategi giver en status på udviklingsarbejdet. Hør om de nyeste ‘features’, og det der er på vej.
- Kl. 11:15 FBS 2.0 udbud – tidsplan, proces og inddragelse af kommuner
KOMBIT præsenterer den nyeste tidsplan for udbuddet af Fælles Bibliotekssystem (FBS). Du kan høre om, hvordan kommunerne er blevet involveret i den foreløbige proces, og hvordan de involveres fremadrettet, fx i forhold til høringen af kravmateriale.
- Kl. 12:15 Frokost og torvet – meet and greet ved årets stande
I år introducerer vi som noget nyt ‘torvet’, der giver dig mulighed for at netværke med dine ledelseskolleger og få mere viden om emner, der interesseret netop dig. Besøg fx Odenses stand om central opkrævning og hør om implementering af og nye arbejdsgange med ØiR, bliv klogere på det nye bibliotek.dk eller noget helt tredje. Vi ses på torvet!
- Kl. 13:45 Digital ledelse – sådan lykkes du med at skabe værdi af digitaliseringen
Hør digitaliseringsrådgiver Karen Melchior Jensen give sit bud på, hvordan du leder digitalisering, hvordan I skaber værdi af de digitale muligheder og hvilke lederkompetencer, det kalder på. Oplægget vil inspirere til dialog og refleksion over egen lederrolle, og vil give konkrete bud på, hvordan du lykkes med din digitale lederopgave.
- Kl. 15:10 Digital ledelse i praksis – tre konkrete fortællinger fra virkeligheden
Tre inspirationsindspark om, hvordan ledelsen kan arbejde struktureret med at udnytte de digitale muligheder. Hør blandt andet, hvordan Odense bruger data aktivt til at udvikle biblioteket og hvad Sønderborg har opnået med intelligent materiale formidling.
- Kl. 15:55 Tak for i dag!
Vi glæder os til at se jer til en dag i bibliotekernes tegn!