Workshop om at få flere data i indekserne

10okt

Vil du med til workshop - den 10. oktober kl. 10.00-15.00 (morgenmad kl. 9:30 – 10:00) hos KOMBIT i København eller den 24. oktober kl. 10.00-15.00 i Horsens - hvor vi sammen udvikler konkrete initiativer og produkter, der kan bidrage til, at kommunerne i samarbejde med leverandørmarkedet får flere data i indekserne?

tilmeld dig en af de to workshops ved at skrive til borgerblikket@kombit.dk senest den 4. oktober. Skriv ‘workshop [dato du ønsker at deltage]’ i emnefeltet.  I er meget velkomne til at tilmelde jer flere fra samme kommune, så tag gerne din EOJ-systemansvarlige eller anden relevant kollega med.

Kommunestyregruppen for SAPA og Borgerblikket har et strategisk mål om flere data i indekserne til gavn for de mange SAPA-brugere og borgere på Mit Overblik. Vi har netop udsendt et spørgeskema til de systemansvarlige og projektledere på hhv. Borgerblikket, SAPA og infrastrukturen samt programledere om barrierer og mulige løsninger for at få flere data på indekserne. På den baggrund inviterer vi til workshop, hvor vi med afsæt i spørgeskemaresultaterne udvikler løsninger og produkter målrettet de barrierer, som kommunerne oplever for at få flere data på indekserne.

På workshoppen får du mulighed for at erfaringsudveksle og netværke med ligesindede og får konkrete indspark og værktøjer til det videre arbejde med at få flere data på indekserne. Du får mulighed for at forbyde dig i netop de barrierer og løsninger, der optager dig fx hvordan kommunen kan stille og håndhæve krav til leverandøren, eller hvordan kommunen sikrer bedre datakvalitet, håndterer informationssikkerhedsmæssige udfordringer eller noget helt fjerde.

Workshoppen er både for dig, der har brug for en hjælpende hånd til at udstille flere data i indekserne, og for dig, der gerne vil dele ud af dine gode erfaringer.

Information om begivenheden

Tid
10. oktober 2023 - 10:00 til 15:00
Sted

Halfdansgade 8, 2300 København S, mødested i receptionen  

 Målgruppe

SAPA/Borgerblikket systemansvarlig og projektleder, infrastrukturansvarlig og KOMBIT-programledere samt evt. EOJ- og ESDH-systemansvarlige.

Relateret til
SAPA/Borgerblikket
Tilmelding
Skriv til borgerblikket@kombit.dk
Tilmeldingsfristen er d. 4 oktober