
KOMBIT har netop offentliggjort et nyt materiale, som skal understøtte kommunernes arbejde med at bevæge sig ud af KMD Sag. Materialet er udarbejdet i samarbejde med fem kommuner, og supplerer KMD Sag Exit-strategien fra foråret 2014.
Mange kommuner har været i dialog med KOMBIT om arbejdet med Exit-strategien. Det er blevet klart, at der er behov for yderligere vejledning til at understøtte kommunernes bevægelse ud af KMD Sag – særligt hvad angår kommunernes arbejde med at gribe de såkaldte manuelle sager i KMD Sag an, herunder hvordan kommunerne påbegynder en oprydning i sagerne.
Det nye materiale er tænkt som et supplement til KMD Sag Exit-strategien, og kaldes kort og godt for KMD Sag Exit-strategi 2.
Hvad indeholder materialet?
KMD Sag Exit-strategi 2 henvender sig primært til SAPA-projektledere samt medarbejdere, som skal foretage oprydningen i KMD Sag. Materialet kan bruges til såvel planlægningen og budgetlægningen af opgaven med at rydde op og flytte sager ud af KMD Sag, og indeholder:
- Input til planlægning af flytning af sager og brugere i KMD Sag
- Minivejledning til overblik og oprydning af manuelle sager i KMD Sag
- Kort beskrivelse af opsigelse af brugen af manuelle sager i KMD Sag, samt nye estimater
- En samling af spørgsmål og svar (FAQ).
Eventuelle spørgsmål og kommentarer til materialet kan rettes til sapa@kombit.dk.