Ny dato - Sæt kryds i kalenderen til årets Data- og Infrastrukturdag

På dagen kan kommuner og deres it-leverandører fordybe sig i den fælleskommunale infrastruktur.

*Ny dato. Som følge af udviklingen i COVID-19 har KOMBIT valgt at flytte datoen for årets Data- og Infrastrukturdag fra d. 8. juni 2020 til d. 7. september 2020. 

Den 7. september 2020 byder KOMBIT atter kommunerne og deres it-leverandører velkommen til Kommunernes Data- og Infrastrukturdag, som i år afholdes i Middelfart.

Dagen er dedikeret til at stille skarpt på kommunernes og leverandørernes tilslutning og anvendelse af den fælleskommunale infrastruktur – samt de muligheder og udfordringer der følger med.

Hensigten er at give indblik i- og konkrete anvisninger til, hvordan du kommer i gang og videre med de konkrete integrationer eller perspektiver om den fælleskommunale infrastruktur, som du vælger at fordybe dig i.

Dagen byder på svar, inspiration og muligheden for at udveksle erfaringer. Hver deltager har mulighed for at fordybe sig i særligt relevante temaer i form af spor, som afvikles over to omgange i løbet af dagen.

Input til programmet

Vi er fortsat ved at lægge sidste hånd på programmet, og modtager meget gerne dine input til programmet som anvender af infrastrukturen.

Notér gerne hvilke udfordringer, vinklinger eller perspektiver i forhold til den fælleskommunale infrastruktur som du ønsker adresseret på dagen. Du kan indsende dine input via denne formular.

Ved tilrettelæggelsen af dagen har vi fokus på følgende målgrupper:

Kommunen: it-/digitaliseringschefer, it-/digitaliseringskonsulenter, it-arkitekter, KOMBIT-programledere, infrastrukturejere/-ansvarlige

It-leverandørerne: forretningsansvarlige, product owners, key-account managers, tekniske arkitekter og løsningsarkitekter.

Foreløbigt program

Tid Program

09.30 - 10.00

Tjek-in og morgenmad

10.00 - 11.00

Velkommen og oplæg i plenum

11.00 - 12.00

Opdeling i syv spor

12.00 - 13.00

Frokost

 

13.00 - 15.20

Opdeling i syv spor

 

Inklusive kaffepause fra kl. 14:00-14:20

15.20 - 15.50

Plenumoplæg

15.50 - 16.00

Afslutning og tak for denne gang

Så snart det endelige program er på plads, åbner vi op for tilmelding. Følg med på kombit.dk og Digitaliseringskataloget.dk.

Basiswebinar om den fælleskommunale infrastruktur

Er du novice i forhold til den fælleskommunale infrastruktur? KOMBIT afvikler den 28. maj 2020 et basiswebinar om den fælleskommunale infrastruktur. Du har mulighed for at læse mere og tilmelde dig webinaret i KOMBITs kalender. På den måde bliver du klædt godt på til at deltage på Kommunernes Data- og Infrastrukturdag.

 

Kontakt

Chefkonsulent / Implementering
3334 9449