Data-snapshots fra KØF 2023

På KØF 2023 blev der diskuteret vigtigheden af at bruge data til at forstå kommunernes største udfordringer .

På Kommunaløkonomisk Forum (KØF) 2023 var der fokus på data, der hjælper os med at forstå de største udfordringer, kommunerne står overfor, både på kort og lang sigt.

Nogle af højdepunkterne fra konferencen, som vi særligt bed mærke i, inkluderer:

Hvor stærk er den danske økonomi?

Det startede godt med Michael Svarer, professor ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand, der viste, hvor robust Danmark er i øjeblikket i forhold til at håndtere modgang på beskæftigelse, den offentlige finansielle balance og opsparing. Så langt, så godt. Se Michael Svarers præsentation

Men derefter blev billedet mere dystert.

Reformer og prioriteringer? Eller kommuner i en økonomisk klemme?

For eksempel var et af hovedbudskaberne fra Nina Smith, professor ved Aarhus Universitet, at det specialiserede voksenområde i 2021 havde den største vækst og samtidig udgjorde næsten 60% af alle serviceudgifterne i kommunerne, hvilket betyder, at alle andre serviceområder tilsammen kun udgør 40% af de samlede udgifter. Se præsentationen fra Nina Smith

Tilbagetrækningsalderen – en del af problemet eller en del af løsningen?

Data, der viser en demografisk udvikling mod dobbelt aldring, var en udfordring, Torben M. Andersen, Professor ved Aarhus Universitet, dykkede ned i, især i forhold til tilbagetrækningsalderen. Prognoserne viser, at frem mod 2060 vil andelen af befolkningen, der er 65+, vokse fra 1,1 til 1,6 millioner, mens gruppen på 80+ vil blive mere end fordoblet. De samme prognoser viser, at omkring 2070 vil en pensionsalder på 75 år stadig give en forventet pensionsperiode på mellem 15-20 år. Denne data er grundlaget for den stigende tilbagetrækningsalder. Her finder du Torben Andersens præsentation.

Kommunerne skal blive bedre til at bruge data og videndele
En gennemgående pointe fra KØF 2023 var at kommunerne skal blive bedre til at bruge data og videndele med andre kommuner for at forstå de problemer de står over for. 

Ser vi på dette i et FLIS perspektiv, kan FLIS jo netop hjælpe med at gøre dette ved at tilbyde benchmarking på tværs af 15 forskellige dataområder, så kommunerne kan sammenligne deres data og opsøge viden om, hvordan de kan efterligne de bedste i klassen. Uden data ville det være svært at løse disse problemer, men ved at dele data kan man lære af de bedste og dermed forbedre kommunernes evne til at tackle udfordringerne.

 

Kontakt

Seniorkonsulent / Kommunikation
2224 0629