
01. august 2017
I forbindelse med, at KOMBIT i april satte delaftalen om konsulentydelser af test management i udbud, modtog vi flere gode og kvalificerede tilbud.
Efter grundig gennemgang af de indkomne tilbud, er valget faldet på leverandøren Capgemini Sogeti Danmark A/S, som i forvejen var KOMBITs leverandør inden for test management-konsulentydelser.
Udbuddet var et begrænset udbud og foregik via EU-Supply/CTM. Vi modtog fem tilbud inden tilbudsfristen d. 23. maj.
KOMBIT har pr. 24. juli indgået kontrakt med den valgte leverandør. Vi ser frem til det fortsatte samarbejde med Capgemini Sogeti og takker samtidig de øvrige leverandører for deres deltagelse i udbuddet.