Borgerblikkets testmiljø

Testmiljø på vej for Borgerblikkets administratorer i kommunerne, så de kan se, hvordan data ser ud for borgerne.

I dag den 23. juni tester Product Owner Jesper Dall-Hansen og Test Manager Lennart Christoffersen, forbindelsen mellem Borgerblikkets nye testmiljø og Orkestreringskomponenten, som er den nye snitflade til borger.dk, og helt ud i testbrugergrænsefladen på borger.dk. Testen skal afgøre om kommunerne kan få adgang til et spritnyt testmiljø for Borgerblikket.

“Borgerblikkets nye testmiljø har været gennem en teknisk test. Den 23. juni skal vi tjekke, om den virker sammen med Orkestreringskomponenten og videre til borger.dk, som er forudsætningen for, at kommunerne kan bruge testmiljøet,” fortæller Lennart Christoffersen

Tre cpr-numre
Borgerblikkets testmiljø ligner Mit Overblik på borger.dk, som er der, hvor borgerne logger ind med deres NemID og får overblik over deres sager, ydelser og dokumenter. Testmiljøet er til brug for Borgerblikkets administratorer i kommunerne, så de kan se, hvordan data ser ud for borgerne.

“Kommunerne vil kunne se deres egen løsning på borger.dk. De vil kunne tjekke og ændre deres KLE-konfiguration (i SAPA-P), og dermed styre, hvilke data borgeren har adgang til. Derudover vil de kunne se, hvilke kontaktoplysninger og selvbetjeningslinks de har sat op i borger.dk”, fortæller Lennart Christoffersen, og forklarer, at dette kræver, at hver kommune opretter en bruger i SAPA-P (prototypemiljø), som knyttes til kommunens Organisationskomponent.

Hver kommune får adgang til tre fiktive cpr-numre; en mand, en kvinde og en pige. Testdata er rene testdata, men er sammenlignelige med rigtige data.

”Det er ikke muligt at give kommunerne adgang til selv at oprette testdata, så tanken er, at testmiljøet bliver udbygget hen ad vejen”, fortæller Lennart Christoffersen

Kommunerne er løbende blevet introduceret til testmiljøet på dialogmøder og vil fra KOMBIT modtage information om testmiljøet, og hvordan man opretter en bruger, som kan logge på SAPA-P, når testmiljøet er klar til lancering. 

Læs også om ændirnger til release 3.3

 

 

Kontakt

Chefkonsulent / Test Management
3268 0448