Kommunernes Pensionssystem

Kommunerne har udfaset KMD Social Pension og taget Kommunernes Pensionssystem i brug.

Kommunernes Pensionssystem (KP) har fra primo februar 2022 afløst KMD Social Pension.

Den 1. marts 2020 tog kommunerne det midlertidige pensionssystem, KMD SPK i brug og fra primo februar 2022 har kommunerne så taget det nye blivende pensionssystem, Kommunernes Pensionssystem, i brug.

Starter med KP Basis
Den første version af Kommunernes Pensionssystem er en basisløsning, kaldet KP Basis. Formålet med at kommunerne modtager en basisløsning er, at gøre det muligt for kommunerne at udfase KMD SPK. Konsekvensen vil naturligvis være et system, som er en basisløsning, hvilket betyder, at systemet kun indeholder det absolut nødvendige i første version i 1. kvartal 2022.

Kommunerne har adgang til de samme data, som de havde i KMD SPK, så kommunerne kan løse deres arbejdsopgaver som i dag.

Videreudvikling frem mod KP
KP-løsningen skal fortsat udvikles til et fuldt moderne og effektivt system. I en toårig periode frem mod 2024 vil der løbende blive tilføjet pakker med ny funktionalitet til systemet. Efter implementeringen af den sidste pakke med ny funktionalitet i 2024 hedder systemet KP. I tiden efter 2024 vil der ske almindelig videreudvikling af systemet.

KOMBITs projekt er forankret i en kommunal styre- og arbejdsgruppe. Disse fastsætter rammerne for arbejdet og leverer sparring.

Du kan læse mere om styregruppe og arbejdsgrupper her.

Kommunernes Pensionssystem er et led i KL og KOMBITs udbudsplan for monopolområdet.

Har du spørgsmål til projektet, er du velkommen til at skrive til kp@kombit.dk.

 

Kontakt

Projektchef
2947 3190

KP driftssiden

dette link, finder du driftssiden for Kommunernes Pensionssystem som er målrettet brugerne af løsningen.

Nyhedsbreve fra Kommunernes Pensionssystem

Hvis du ønsker at modtage nyhedsbreve fra Kommunernes Pensionssystem, kan du tilmelde dig via dette link.

Kontakt til projektet

kp@kombit.dk