It-konsulent

Mød it-konsulent Matilde Ransborg Bram, som har været ansat i KOMBIT siden 2013.

Hvad er din baggrund?

Jeg har en bachelor i Informatik og Kommunikation fra Roskilde Universitet samt en kandidat i Softwareudvikling fra IT-Universitetet. Jeg har desuden arbejdet som student i KOMBIT i to år, inden jeg blev ansat som it-konsulent.

Hvad indebærer din stilling i KOMBIT?

Som it-konsulent er det mit ansvar at have snor i den proces, der går fra at opsamle kommunernes behov og lovgivers krav, til udviklingen af en it-løsning over test af den ønskede funktionalitet og til idriftsættelse, hvor kommunerne oplever, at deres hverdag understøttes bedre.

Hvilke opgaver sidder du med til dagligt?

Til dagligt arbejder jeg med kravspecificering og modellering af det forretningsområde vores it-løsninger udvikles til. Desuden arbejder jeg med metodeudviklingen af KOMBITs forretningsmodellering, hvilket skal bidrage til, at vi får nogle gode standarder at arbejde ud fra i alle faser af vores projekter.

Hvad sætter du pris ved dit arbejde i KOMBIT?

De gode relationer jeg har til mange af mine kollegaer i KOMBIT betyder enormt meget for mig i både sociale og faglige sammenhænge. Jeg sætter desuden stor pris på, at det i høj grad er muligt at udvikle sig karrieremæssigt inden for KOMBITs fire vægge.

Hvordan adskiller KOMBIT sig fra andre arbejdspladser?

KOMBIT adskiller sig ved, at det er muligt at arbejde med ambitiøse kollegaer og særdeles ambitiøse projekter i en travl hverdag, hvor den gode stemning samtidig er bevaret.

Hvorfor skal man søge et job i KOMBIT?

Hvis man vil arbejde i en verden, som på den gode måde altid er i forandring og udvikling og med på beatet. Derudover hvis man har lyst til at dyrke de kollegiale relationer til sociale arrangementer, kan jeg varmt anbefale at søge job i KOMBIT.