Ydelsesrefusion for leverandører

Ydelsesrefusion har løbende inddraget leverandørmarkedet for at kunne udarbejde det bedst mulige kravmateriale.

I maj og juni 2015 afholdt Ydelsesrefusion indledende afklaringsmøder med leverandører, der havde erfaring med de typer integrationer, som KOMBIT efterspurgte i forbindelse med Ydelsesrefusion (fx SKAT’s eIndkomst-løsning). Formålet med møderne var primært at skabe en fælles forståelse af, hvilke muligheder og begrænsninger der måtte være for Ydelsesrefusion i forhold til eksisterende systemer og integrationer. Se materialet fra de indledende møder her.

Information om udbuddet

I oktober 2015 afholdt projektet informationsmøde for leverandører, hvor der blev informeret om den kommende udbudsproces. Samtidig indgik KOMBIT og leverandørerne i dialog omkring det offentliggjorte høringsmateriale. På mødet deltog 25 deltagere fra i alt 15 forskellige leverandører. Se referat og præsentation fra mødet her.

Teknisk dialog

I november/december 2015 inviterede KOMBIT til teknisk dialog om Ydelsesrefusion for at give projektet og KOMBIT et indblik i de foreløbige opfattelser af det offentliggjorte kravmateriale, og hvilke muligheder og udfordringer det gav henholdsvis leverandørerne og KOMBIT. Se et resumé af den tekniske dialog her.