Sådan finder du information om SAPA

Få overblik over hvordan KOMBIT kommunikerer om SAPA-projektet

På denne side kan du få overblik over de forskellige informationskanaler, som SAPA-projektet benytter i sin kommunikation til kommunernes SAPA-projektledere og andre relevante modtagere:

Hver kanal bliver kort beskrevet neden for.

SAPAs hjemmeside

På denne hjemmeside kan du bl.a. finde overordnede informationer om SAPA-projektet, information om kommunernes arbejde med implementering af SAPA og oplysninger om, hvordan projektet er organiseret – herunder hvordan kommunerne er repræsenteret og involveres.

Vær opmærksom på at du kan genfinde alle nyheder i nyhedsfeltet på www.kombit.dk/sapa.

FAQ’en

FAQ’en indeholder en række spørgsmål og svar om forskellige dele af SAPA-projektet.

Dokumentbiblioteket

På SAPAs dokumentbibliotek har vi samlet en række relevante dokumenter og præsentationer, så det er nemt bl.a. at finde materialer fra netværksmøder, implementeringsredskaber samt overblik over KLIK-opgaver.

KLIK

Kommunernes SAPA-projektledere bliver i opgave- og opfølgningssystemet KLIK præsenteret for en række opgaver, der skal løses i implementeringen af SAPA. Der er anført en deadline pr. opgave, og kommunens SAPA-projektleder skal markere opgaverne som fuldført i takt med, at de gennemføres. Bemærk at KLIK er et lukket system, som kræver brugernavn og password. Oprettelse af brugere håndteres lokalt af kommunernes SAPA-projektledere.

Yammer

KOMBIT stiller et virtuelt Yammer-netværk til rådighed for kommunernes SAPA-projektledere og andre kommunale medarbejdere, som beskæftiger sig med SAPA. I netværket man nemt og hurtigt dele idéer, stille spørgsmål og få svar og høste erfaringer fra andre kommuners arbejde med SAPA-projektet.

Netværket er kommunernes eget netværk til kommunikation og vidensdeling på tværs af monopolbruddet, og er ikke tiltænkt vigtige henvendelser til eller fra KOMBIT. Skriv til sapa@kombit.dk hvis du er fra en kommune, beskæftiger dig med SAPA-projektet, og ønsker at få adgang til Yammer-netværket.

Netværksmøder

SAPA har afholdt en række kommunenetværksmøder for SAPA-projektledere efter behov. Netværksmøderne har understøttet kommunernes arbejde med at gennemføre implementeringsaktiviteterne for SAPA.

Du kan finde præsentationer og deltagerlister m.m. fra alle SAPAs netværksmøder her.

Nyhedsbreve

Vi udsender jævnligt SAPA-nyhedsbreve til kommunernes SAPA-projektledere, KOMBIT-programledere og kommunernes funktionspostkasser. I nyhedsbrevene kan man bl.a. læse seneste nyt om SAPA, erfaringer fra kommunerne og information om implementeringen.

Du kan finde alle hidtil udsendte SAPA-nyhedsbreve her.

Skriv til os

Husk at du altid kan kontakte os på sapa@kombit.dk, hvis du har forslag til, hvordan vi kan forbedre kommunikationen om SAPA.

 

Kontakt

Seniorkonsulent / Kommunikation
2224 0629