Digitalisering - Udsatte Børn og Unge (DUBU)

Børn Social

DUBU er en fællesoffentlig it-løsning, der fremmer sammenhæng og kvalitet på området for udsatte børn og unge og børn og unge med funktionsnedsættelse.

Brugen af DUBU understøtter, at de lovmæssige krav til dokumentation overholdes og giver samtidig overblik over sagsbehandling og dokumentation på området, mens det også kan forbedre den økonomiske styring. Løsningen bygger på den socialfaglige systematik “Integrated Children’s System” (ICS).

DUBU blev lanceret med 43 deltagende kommuner i 2011. I dag er 91 kommuner tilsluttet DUBU.

 

 


Er din kommune endnu ikke tilsluttet DUBU?

Læs mere om DUBU-løsningen og hvad din kommune får af fordele ved at tilslutte sig DUBU i denne præsentation.

Kontakt it-konsulent Louise Cueto, hvis du vil høre mere om tilslutning til DUBU.

Louise Cueto
It-konsulent
Børn, Kultur, Social og Sundhed

DUBU er tænkt som et fælleskommunalt værktøj og fagsystem, der skal sikre kvalitet og sammenhæng i arbejdet med udsatte børn og unge.

Socialministeriet, KL og seks kom­muner (Frederiksberg, Holbæk, Middelfart, Næstved, Roskilde og Silkeborg) gik i 2005 sammen om at udarbejde en kravspecifikation og procesdiagrammer på området “Udsatte børn og unge”. I december 2011 startede 44 kommuner op på den første version af DUBU, der var udviklet og driftet af IBM.

I årerne efter kom flere kommuner til og 1. januar 2019 gik en ny version, DUBU 3.0, udviklet og driftet af Netcompany, i luften i 73 kommuner. Efterfølgende viste flere kommuner interesse for løsningen, og nu er 91 kommuner tilsluttet DUBU. KOMBIT er fortsat i tæt dialog med flere kommuner, der ønsker at tilslutte sig DUBU.

Styregruppen

DUBUs kommunale styregruppe skal sikre, at DUBU skaber sammenhæng og kvalitet på området for udsatte børn og unge og medvirke til at kommunerne kan leve op til formålene for løsningen.

Den kommunale styregruppe følger løbende op på den digitale udvikling og drøfter strategiske planer for udviklingen af området, herunder:

  • Prioritering af ændringsønsker af mere strategisk karakter efter indstilling fra DUBUs referencegruppe
  • Rådgivning om den strategiske retning for løsningen
  • Rådgivning ift. inddragelse af øvrige samarbejdspartnere, som ministerier og styrelser
  • DUBUs Business case og gevinstrealisering
  • Interessenthåndtering og synliggørelse af DUBU

KOMBITs bestyrelse har det formelle ansvar for DUBU, hvorfor styregruppens arbejde sker på baggrund af bestyrelsens overordnede beslutninger og delegation til KOMBITs direktion og projektejer. Styregruppen har ikke ansvar for økonomien i projektet, men træffer beslutninger eller rådgiver inden for rammerne af den økonomi bestyrelsen har givet KOMBITs direktion og projektejer.

Repræsentanter i styregruppen

  • Tina Wahl, Socialchef, Faaborg-Midtfyn Kommune
  • Charlotte Bøcher, Chef for Børn og Familier, Favrskov Kommune
  • Sigrid Andersen, Familie- og rådgivningschef, Viborg Kommune
  • ​Henning Hede Riistofte, Børn og Ungechef, Haderslev Kommune
  • Julie Folke Jacobsen, Fagcenterchef, Kalundborg Kommune
  • Katrine Wilms Binzer, Stabschef i Borgercenter Børn og Unge, Socialforvaltningen, Københavns Kommune
  • Hanne Gøttrup, Chefkonsulent, Beskæftigelse, Integration & Socialpolitik, KL 
  • Janet Samuel, Kontorchef, Beskæftigelse, Integration & Socialpolitik, KL 
  • Ina Corydon, chef for Børn, Kultur, Social og Sundhed, KOMBIT
  • Louise Cueto, Forretningsspecialist, KOMBIT
  • ​Lene Thomsen, projektleder, KOMBIT

 

DUBUs referencegruppe

Referencegruppen har til formål at sikre kommunal forankring og tilstrækkelig praktisk erfaring i videreudviklingen af DUBU. Referencegruppen skal derfor bidrage med faglig og praktisk ekspertise på DUBU, herunder bl.a.:

  • Prioritering af videreudviklingsideer og andre ændringsønsker på vegne af alle DUBU-kommuner
  • Udpege en eller flere superbrugere i egen kommune, som kan bidrage til vurderingen af videreudviklingsopgavernes indhold forud for referencegruppemøderne
  • Sparring om fejl i DUBU og tilgrænsende systemer

Repræsentanter i referencegruppen

  • Heini Kuhlwein, BI konsulent, Aalborg Kommune
  • Malte Hedelund Kjær, Socialfaglig koordinator, Hedensted Kommune
  • Jonna Christoffersen, Teamleder, Middelfart Kommune
  • Lena Poulsen, DUBU konsulent, Fredensborg Kommune
  • Olivia Frydendahl, Koordinator, Glostrup Kommune
  • Lars Laursen, DUBU konsulent, Køge Kommune
  • Steffen Terkelsen, DUBU-systemansvarlig, Kolding Kommune

På DUBUs dokumentbibliotek finder du relevante dokumenter og informationer relateret til DUBU.

Gå til dokumentbiblioteket.

Hvis du har spørgsmål eller af andre årsager ønsker at kontakte DUBU-teamet i KOMBIT, kan du sende en mail til vores postkasse:

Skriv til DUBUs postkasse.

DUBU Support

Vi gør opmærksom på, at det kun superbrugere, der kan kontakte DUBU Supporten.

Hvis du oplever fejl i DUBU, bør du som udgangspunkt benytte DUBUs indbyggede supportværktøj. Telefoniske henvendelser bør kun benyttes ved hastesager. I tilfælde heraf kan du kontakte Netcompanys Service Desk mandag-onsdag samt fredag kl. 8 til 16 og torsdag kl. 8 til 18 på tlf.: +45 33 34 89 31.

Du kan også kontakte supporten via mail:

Skriv til DUBU Support.

Lene T
Lene Thomsen
Projektleder
Børn, Kultur, Social og Sundhed

Tilmeld dig Nyt fra DUBU

Felter med (*) skal udfyldes