Implementering af ØiR debitorintegration til FBS

På denne side finder du information om implementeringen af ØiR debitorintegrationen til FBS

I løbet af 2021 og i første kvartal 2022 tilbyder KOMBIT et struktureret implementeringsforløb for de kommuner, som ønsker at implementere ØiR (Økonomi i Rammearkitekturen) debitorintegration version 3 til FBS (Fælles Bibliotekssystem).

Formålet med debitorintegrationen er automatisk at holde FBS og debitorsystemet opdateret med hensyn til mellemværender og indbetalinger samt at kunne videresende ikke-betalte fordringer til inddrivelse i Gældstyrelsens inddrivelsessystem (PSRM).

Kommunernes KLIK-opgaver i forbindelse med implementeringen

I forbindelse med implementeringen er alle kommuner blevet bedt om at udpege en projektleder til at lede implementeringen.

Projektlederen får stillet en række opgaver i KLIK (Kommunernes Løsning til Implementering og Koordinering), som bliver publiceret i takt med, at kommunerne skal på. Opgaverne kan dog allerede nu ses i KOMBITs dokumentbibliotek, hvor der også ligger en samlet oversigt over opgaverne. Her finder du også andet relevant implementeringsmateriale.

Spørgsmål og svar

Du kan finde relevante spørgsmål og svar vedr. ØiR-debitorintegrationen til FBS i denne FAQ.

FAQ'en opdateres løbende med de spørgsmål, som vi modtager fra kommunerne i forbindelse med ØiR-arbejdet på FBS. Hvis du har spørgsmål, som du ikke kan finde svar på i FAQ'en, er du velkommen til at skrive til bibsys@kombit.dk.

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om ØiR debitorintegration til FBS, kan du læse mere her:

  • Notat om den nye proces for betalingsflow i FBS efter implementeringen
  • Fordele ved debitorintegrationen til FBS
  • Præsentationer fra webinarer og informationsmøder
  • Tips og tricks til ØiR debitorintegrationen

På kortet nedenfor kan du se, hvilke kommuner der er tilmeldt implementeringen (grøn) og hvilke kommuner, der har meldt fra (rød). De grå områder er de kommuner, som af forskellige årsager vil vente med at implementere integrationen.

Kortet kan desværre ikke vises i Internet Explorer, og vi henstiller derfor til at benytte en anden browser.

 

 

 

Kontakt

Chefkonsulent / It-konsulent
3334 9475

Nyhedsbrev fra Bibliotekernes Data og It

Hvis du ønsker at modtage nyhedsbreve fra Bibliotekernes Data og It, kan du tilmelde dig via dette link.

Du finder tidligere udsendte nyhedsbreve her.