FAQ om projekt VALG og Danmarks nye valgsystem

Her kan du få svar på ofte stillede spørgsmål om projekt VALG og det nye valgsystem.

På denne side finder du svar på spørgsmål fra kommunerne og øvrige myndigheder.

Hvis du ikke finder svar på dine spørgsmål her, er du altid velkommen til at skrive til valg@kombit.dk.

Leverandørerne af det nye valgsystem
Hvilke leverandører blev prækvalificeret til at byde på udvikling, drift og videreudvikling af Danmarks nye valgsystem?

Tre ansøgere blev sammen med deres internationale samarbejdspartnere opfordret til at afgive tilbud på opgaven og indgå i forhandlinger med KOMBIT. Det drejede sig om:

KMD A/S i samarbejde med:

  • Scytl Secure Electronic Voting S.A.

NNIT A/S i samarbejde med:

  • IVU Traffic Tecnologies AG
  • Assembly Voting ApS

CSC Scandihealth A/S (et DXC Technology selskab) i samarbejde med:

  • CSC Danmark A/S (et DXC Technology selskab)
  • Smartmatic International Holding B.V.
Hvilken leverandør vandt udbuddet om at levere det nye valgsystem?

DXC Technology afgav sammen med deres underleverandører Smartmatic International Holding og BDO ”det økonomisk mest fordelagtige tilbud” i henhold til udbudsbetingelserne. Efter en indsigelsesperiode underskrev KOMBIT ultimo januar 2018 kontrakt med DXC Technology.

Hvem er DXC Technology?

DXC Technology blev oprettet som selskab efter en fusion af it-virksomhederne CSC og Hewlett-Packard Enterprise den 3. april 2017. DXC beskæftiger 150.000 medarbejdere i mere end 70 lande.

I Danmark kan DXC Technology spore sin historie tilbage til Datacentralen I/S af 1959, som det daværende CSC købte i 1996 for at oprette CSC Danmark A/S. Moderselskabet DXC Technology er børsnoteret på New York Stock Exchange (NYSE).

Læs mere om DXC på deres hjemmeside.

Hvem er Smartmatic?

Smartmatic er en global teknologivirksomhed, der har leveret løsninger til valgprocesser i flere end 25 forskellige lande verden over. Herunder til Belgien, Italien, Bulgarien og England. Siden sin grundlæggelse har Smartmatic registreret flere end 3,7 milliarder stemmer til offentlige valg.

Smartmatic har hovedkvarter og er registreret i London, som et britisk selskab og har i alt 16 kontorer fordelt over hele verden.

Smartmatic International Holding B.V. fra Holland er det selskab i Smartmatic koncernen, som DXC Technology benytter som underleverandør til det nye danske valgsystem.

Læs mere om Smartmatic på https://www.smartmatic.com og om deres kundereferencer på https://www.smartmatic.com/case-studies/

Hvem er BDO?

BDO er Danmarks fjerdestørste rådgivnings- og revisionsvirksomhed og 100 % danskejet og –ledet.

BDO tilbyder rådgivning, revision og regnskab til både det private- og offentlige marked. BDO er revisorer for ca. 60 % af landets kommuner, 3 regioner samt ca. 200 offentlige institutioner.

BDO Danmark beskæftiger 1.100 medarbejdere fordelt på 31 kontorer og er med i det internationale BDO netværk, der udgøres af 160 BDO-lande i verden med over 74.000 medarbejdere.

Læs mer om BDO på www.bdo.dk

 

Hvad har Folketinget spurgt om med hensyn til leverandørerne?

Folketinget har af flere omgange stillet en række spørgsmål til økonomi- og indenrigsministeren (i dag social- og indenrigsministeren) om udbuddet af valgsystemet og særligt om DXC's underleverandør Smartmatic.

Spørgsmål og ministerens svar, der inkluderer bidrag fra KOMBIT og DXC, kan hentes via nedenstående links.

  • Folketingsspørgsmål 213-218 om udbudsprocessen, udvælgelseskriterier, vurdering af leverandørerne samt ejerforhold hos leverandørerne. Svar: 213, 214, 215, 216, 217, 218 (2. marts 2018).
     
  • Folketingsspørgsmål 322-333 om ejerforhold for Smartmatic, Smartmatics virke i andre lande, udbudsloven og økonomi i valgprojektet. Svar: 322, 323, 324, 325, 326, 327, 328, 329, 330, 331, 332 og 333 (4. april 2018).
     
  • Folketingsspørgsmål 396-409 om KOMBITs projektmodel, kommunernes tilslutning, udbudslovens udelukkelsesgrunde - herunder skatteforhold, Smartmatics virke og kundereferencer. Svar: 396, 397, 398, 399, 400, 401, 402, 403, 404, 405, 406, 407, 408 og 409 (8. maj 2018).
     
  • Folketingsspørgsmål 423-425 om udbudskrav, kvalitetskrav og prisloft i valgudbuddet og andre offentlige udbud. Svar: 423, 424 og 425 (14. maj 2018).
     
  • Samråd om det nye valgsystem med økonomi- og indenrigsministeren 05-04-2018 (videooptagelse - 62 min).

 

Får den nye leverandør ikke bare monopol som KMD har det i dag?

Nej, systemet skal i genudbud senest 10 år efter idriftsættelsen, og her vil det igen være muligt for nye leverandører at byde på at levere det danske valgsystem.

Som led i udbuddet af det nye valgsystem har KOMBIT i dialog med alle myndigheder beskrevet alle de krav, som et valgsystem skal leve op til, og disse krav opdateres og vedligeholdes løbende i kontraktperioden.

Ved et genudbud vil alle leverandører derfor have adgang til samme viden om kravene til systemet, så alle leverandører kan give de optimale bud på opgaven.

Desuden har underleverandøren af det nuværende standard valgsystem forpligtet sig til ved et genudbud at ville samarbejde med alle leverandører på lige vilkår.

Systemets indhold, afgrænsning m.m.
Hvorfor skal vi have et nyt valgsystem?

Kommunerne i Danmark er via KOMBIT A/S i gang med at konkurrenceudsætte den portefølje af it-systemer, hvor KMD A/S, tidligere Kommunedata, de facto har et monopol. Valgsystemet er en af disse systemer, som KMD i dag leverer til kommunerne, og hvor KOMBIT har gennemført et udbud, der blev vundet af DXC Technology.

Sammen med det nuværende valgsystem har KMD også varetaget print af valgkort for alle kommuner i Danmark, undtagen Århus Kommune, hvor Strålfors A/S varetager printopgaven. Endelig har KMD varetaget koordinationen imellem valgsystemet, printopgaven og distributionen varetaget af PostNord.

Fremover vil hver af de tre ydelser, valgsystem, print af valgkort og distribution af valgkort, skulle varetages i henhold til tre landsdækkende kontrakter, som alle har været konkurrenceudsat via KOMBIT.

Alle kommuner (og for selve valgsystemet også alle regioner) har forpligtet sig til at indkøbe hver af de tre ydelser via én fælles kontrakt, og at lade sig repræsentere overfor leverandørerne via KOMBIT. Ifølge lovgivningen betaler kommunerne for de statslige omkostninger til systemet. KOMBIT repræsenterer disse, som kravstiller og kontraktholder med henblik på én samlet understøttelse af valgene på vegne af samtlige myndigheder.

Hvilke myndigheder skal benytte det nye valgsystem?

Alle 98 kommuner, alle 5 regioner, Social- og Indenrigsministeriet, Ankestyrelsen og Danmarks Statistik skal benytte det nye valgsystem. Desuden modtager medierne data fra systemet. På dette link kan man få et overblik over hvilke myndigheder, der skal benytte hvilke procesområder i det nye valgsystem. Oversigten er delt op efter de fem valgarter, som systemet skal håndtere: Kommunalbestyrelsesvalg, Regionsrådsvalg, Folketingsvalg, Europa-Parlamentsvalg og Folkeafstemninger.

Hvorfor har man fravalgt andre valgarter end FV, RV, KV, EV og FA?

Projektet har identificeret 11 mulige valgarter, der teoretisk kunne medtages i projektets løsning. Efter en proces og dialog med de kommunale arbejds- og styregrupper er det besluttet, at følgende valgarter medtages i projektets løsning:

KV - Kommunalbestyrelsesvalg
RV - Regionsrådsvalg
FV - Folketingsvalg
EV - Europa-Parlamentsvalg
FA - Folkeafstemning

Bindende kommunale folkeafstemninger er fravalgt, da behovet for at understøtte valgarten forventes at være begrænset. Kommunerne skal i stedet benytte en manuel proces eller indgå aftale med en af de private leverandører, der tilbyder løsninger inden for dette område.
Projektet vil dog følge udviklingen, så styregruppen kan drøfte valgarten påny, hvis det viser sig, at den bliver udbredt i kommunerne.

MV (Menighedsrådsvalg) og ÆV (Ældrerådsvalg) er fravalgt, da det er et begrænset antal kommuner, som benytter KMD’s løsning til afvikling af disse valg.

Styregruppen for projekt VALG lægger vægt på, at projektet understøtter K98-løsninger, dvs. valgarter som alle 98 kommuner benytter.

Bliver digital afstemning en del af det nye valgsystem?

Nej, det nye valgsystem vil ikke indeholde digital afstemning, da dette af eksperter og et flertal i Folketinget vurderes som mindre sikkert end den nuværende papirproces, hvor man på alle afstemningssteder har muligvis for selv at checke tal og beregninger i valgsystemet.

Det er helt afgørende, at valgsystemet understøtter den høje tillid, der er til valg i Danmark. Ifølge internationale undersøgelser er Danmark det land i verden, der har den højeste integritet omkring valghandlingen. Derfor er kvalitet, lovmedholdelighed og sikkerhed de parametre, som styregruppen vægter højest i projektet.

Valgsystemet skal håndtere de administrative opgaver ifm. folketingsvalg, regionsrådsvalg, kommunalbestyrelsesvalg, Europa-Parlamentsvalg og folkeafstemninger. Det nye system blive væsentligt mere brugervenligt men afviger funktionelt ikke markant fra det nuværende.

Hvilke forbedringer kommer med i det nye valgsystem?

Det nye valgsystem vil som udgangspunkt håndtere de samme opgaver, som håndteres af det nuværende valgsystem fra KMD. Der bliver dog indbygget en række forbedringer i den nye valgløsning, herunder:

  • Brugervenlighed
    Der bliver høje krav til systemets brugervenlighed, da det skal kunne bruges lejlighedsvis også af brugere, der ikke før har gennemført valg. Bl.a. stilles krav til, hvor hurtigt myndighederne skal kunne løse en række opgaver i systemet.
     
  • Digitale valglister
    Digitale valglister bliver standard i det nye valgsystem. Ved at benytte digitale valglister automatiseres indberetningen af vælgerdeltagelsen til Danmarks Statistik og der er mulighed for, at valgdeltagelsen kan opgøres og publiceres løbende på de enkelte afstemningssteder. Desuden kan valgresultater overføres digitalt fra afstemningssteder til det centrale valgsystem, hændelser på et valgsted kan registreres direkte i valgsystemet, og der er muligt at printe erstatningsvalgkort på afstemningsstedet i løbet af valgdagen. Endelig kan afstemningsbogen dannes automatisk og underskrives direkte på afstemningsstedet.
     

    Selvom digitale valglister som standard stilles til rådighed for alle kommuner med det nye valgsystem, vil kommunerne også fremover kunne fravælge, om de vil benytte digitale valglister på alle afstemningssteder. Det gælder fx, hvis en kommune ikke ligger inde med eller ønsker at indkøbe det nødvendige it-udstyr, som digitale valglister kræver, til alle afstemningssteder.

    Det betyder, at de afstemningssteder, der vælger at fortsætte med manuel fremmøderegistrering, ikke får behov for at indkøbe og installere det it-udstyr, der er beskrevet notatet  "Kommunernes ressourceforbrug ved afvikling af prøve- og skyggevalg samt udgifter til indkøb af it-udstyr". Dermed vil kommuner, der kun ønsker at benytte digitale valglister på større afstemningssteder, kunne nøjes med indkøb af en mindre mængde it-udstyr. I mange tilfælde vil kommunerne allerede i dag have internetadgang til rådighed på større afstemningssteder og vil kunne genbruge allerede indkøbt it-udstyr. Hvis der indkøbes nyt it-udstyr, vil dette udstyr også kunne benyttes til andre opgaver i kommunen mellem to valg.

  • Standardskabeloner til opsætning af stemmesedler
    Der opstår i dag jævnligt fejl ved opsætning af stemmesedler. Det nye valgsystem indeholder et sæt skabeloner til opsætning af stemmesedler, der sikrer, at stemmesedlerne kan dannes i selve systemet og derefter sendes til print i kommunen eller et eksternt trykkeri. Ved brug af skabelonerne sikres, at stemmesedlerne udformes i overensstemmelse med valglovgivningen.
     
  • Mulighed for digital indberetning af resultater på afstemningsstederne
    Hvis kommunen ønsker det, kan valgsekretæren indberette resultater af den foreløbige optælling digitalt ude på det enkelte afstemningssted. Resultaterne kan herefter frigives til det centrale valgsystem i kommunen samt til det nye offentligt tilgængelige valg-website. Kommunen kan dog også fortsat vælge at indtelefonere resultaterne fra afstemningsstederne, hvorefter de indtastes på et centralt sted i kommunen (fx rådhuset).
     
  • Gratis snitflade med resultater til fx medier og forskere

    Det bliver muligt for tredjeparter, fx medier og forskere, at koble sig op til systemet og hente valgresultater uden beregning. Ønskes support betales kun omkostningerne.

    Herudover indeholder udbuddet på det nye valgsystem optioner på udvikling af selvbetjent kandidatanmeldelse og digitale valgkort.

Vil der også være krav om digitale valglister på mindre afstemningssteder?

Selvom de digitale valglister som standard stilles til rådighed med det nye system, vil kommunerne også fremover kunne fravælge, om de vil benytte digitale valglister på alle afstemningssteder. Det betyder, at de afstemningssteder, der vælger at fortsætte med manuel fremmøderegistrering og udfylde blanke valgkort hvis nødvendigt, ikke behøver at installere det it-udstyr, der er beskrevet i nedennævnte notat.

Kommunerne har derved mulighed for at arbejde med digitale valglister på større afstemningssteder og arbejde med efterregistrering på mindre afstemningssteder.

Nyt indberetningskrav fra Danmarks Statistik
I forbindelse med overgangen til det nye valgsystem er KOMBIT blevet informeret af Danmarks Statistik (DST) om, at DST, som noget nyt ved ibrugtagningen af det nye valgsystem, vil stille krav om, at kommunerne skal indrapportere data om, hvem der har stemt til Kommunalvalg, Regionsrådsvalg, Folketingsvalg, Europaparlamentsvalg og Folkeafstemninger.

For kommuner, der benytter digitale valglister, foregår denne overførsel af data automatisk, mens kommuner, der vælger at fortsætte med manuelle valglister på et eller flere valgsteder, skal indrapportere oplysninger om, hvem der har stemt, via en manuel proces. Det foregår ved, at kommunen umiddelbart efter et valg scanner de fysiske valgkort fra afstemningssteder, hvor der er blevet brugt manuelle valglister, og valgsystemet efterfølgende overfører data til DST.

Denne efterregistrering og scanning af valgkort kan foregå et centralt sted i kommunen (fx rådhuset), hvor det nødvendige it-udstyr i forvejen er til rådighed (scanner, pc, netværk m.m.).

Læs mere i notatet ’Projekt VALG – kommunernes ressourceforbrug ved afvikling af prøve- og skyggevalg samt udgifter til indkøb af IT-udstyr’ (her) afsnit 3.1 samt bilag 1 og 2 i notatet.

Kan en myndighed vælge et andet valgsystem end VALG?

Nej. KL's bestyrelse har besluttet, at VALG er en K98 løsning, og alle kommuner har tilsluttet sig i 10 år. Social- og Indenrigsministeriets, Ankestyrelsens og Danmarks Statistiks brug af systemet finansieres af kommunerne.

Har myndighederne haft mulighed for at kommentere på kravspecifikationen, inden udbuddet blev offentliggjort til leverandørerne?

Ja, kravspecifikationen har været i høring hos kommunerne, regionerne, KL, Danmarks Statistik, medierne som aftagere af valgdata, Ankestyrelsen og Social- og Indenrigsministeriet, inden det endelige udbudsmateriale blev offentliggjort via EU-Supply den 5. juli 2017. Kravene er desuden inden høringen drøftet i projektets arbejdsgruppe med kommunale repræsentanter.

Hvad mener projekt VALG med, at man vil procesunderstøtte valg?

I det nuværende valgsystem skal medarbejdere i stor udstrækning selv manuelt sikre sammenhæng i processer. Myndigheder, der skal benytte det nye system, efterspørger, at systemet i langt højere grad sikrer denne sammenhæng digitalt.

Er den nye valgløsning omfattet af opgavestyringsværktøjet KLIK? (det tidligere KIGO)

Ja, valgprojektet benytter KLIK-systemet. KLIK er kommunernes opgave- og opfølgningsværktøj, der understøtter kommunernes opgaveløsning ifm. implementering af det nye valgsystem. Læs mere om KLIK her.

Økonomi
Hvilket og meget nyt it-udstyr skal kommunerne indkøbe ifm. implementeringen af det nye valgsystem?

Kommunerne skal anskaffe bærbare pc´er, Android-enheder eller håndscannere til scanning af valgkort, printere, trådløse netværk og eventuelt nødstrømsudstyr (UPS - Uninterruptible power supply). Krav til it-udstyr og antal enheder per afstemningssted og valgbord fremgår af notatet "Kommunernes ressourceforbrug ved afvikling af prøve- og skyggevalg samt udgifter til indkøb af it-udstyr".

Bliver det nye valgsystem dyrere end den nuværende løsning?

Indkøbet af det nye valgsystem vil ikke nødvendigvis betyde en øget udgift for kommunerne sammenlignet med i dag, og dermed vil mange kommuner ikke skulle finde ekstra finansiering til afholdelse af valg efter idriftsættelsen af det nye system. Dels vil den løbende betaling til valgsystemet blive mindre fremadrettet, og dels vil udgifterne til indkøb af nyt it-udstyr afhænge af, i hvilket omfang kommunerne ønsker at udnytte muligheder for at anvende digitale valglister til registrering af vælgerfremmøde.

Løbende betaling for valgsystemet
Kommunernes løbende betaling for det nye valgsystem bliver på kr. 5,30 pr. borger pr. år, baseret på 1,5 valg pr år i gennemsnit over en 10-årig periode. Med dette udgangspunkt vil kommunerne opnå en besparelse på 10- 15% i forhold til det eksisterende valgsystem. De første 6 år afskrives omkostningerne til udviklingen af systemet, hvorefter kommunernes betaling forventes nedsat.

Herudover skal den enkelte kommune fortsat afholde udgifter til print og distribution af valgkort.

Udgifter til afstemningssteder der benytter digitale valglister
Udover den løbende betaling skal kommunerne påregne engangsudgifter til it-udstyr ifm. med afholdelse af test af det nye valgsystem (prøvevalg og skyggevalg), og når det nye valgsystem går i drift. Udstyr indkøbt til test af det nye valgsystem vil kunne genbruges, når systemet går i drift. Disse udgifter blev varslet i den oprindelige kommunale tilslutningsaftale, der blev udsendt i november 2016, og blev yderligere specificeret i notatet "Kommunernes ressourceforbrug ved afvikling af prøve- og skyggevalg samt udgifter til indkøb af it-udstyr", der første gang blev sendt til de berørte myndigheder d. 18. maj 2018. Notatet er løbende opdateret efterhånden, som udviklingen af systemet er skredet frem.

Selvom digitale valglister som standard stilles til rådighed for alle kommuner med det nye valgsystem, vil kommunerne også fremover kunne fravælge, om de vil benytte digitale valglister på alle afstemningssteder. Det gælder fx, hvis en kommune ikke ligger inde med eller ønsker at indkøbe det nødvendige it-udstyr, som digitale valglister kræver, til alle afstemningssteder.

Det betyder, at de afstemningssteder, der vælger at fortsætte med manuel fremmøderegistrering, ikke får behov for at indkøbe og installere det it-udstyr, der er beskrevet i ovennævnte notat. Dermed vil kommuner, der kun ønsker at benytte digitale valglister på større afstemningssteder, kunne nøjes med indkøb af en mindre mængde it-udstyr. I mange tilfælde vil kommunerne allerede i dag have internetadgang til rådighed på større afstemningssteder og vil kunne genbruge allerede indkøbt it-udstyr. Hvis der indkøbes nyt it-udstyr, vil dette udstyr også kunne benyttes til andre opgaver i kommunen mellem to valg.

Har projektet regnet på gevinster på ændrede arbejdsgange og processer?

Nej, det har ikke indgået i de beregningerne, da forbedringer for kommunerne og øvrige myndigheder er begrænsede pga. bindinger i den eksisterende lovgivning.

Hvorfor beregnes kommunernes og regionernes betaling for det nye valgsystem ikke ud fra de historiske gennemsnitslige 1,04 valg/år, men for 1,5 valg/år?

Årsagen er primært budgetsikkerhed for kommuner og regioner, så der ikke skal ske efterbetaling, hvis der afholdes flere valg end i gennemsnit 1,04 pr. år. Men projektet skal ikke generere overskud, så hvordan en eventuel for stor indbetaling fra kommunerne skal anvendes besluttes af projektets styregruppe.

Er der rabat for de store kommuner?

Ja, rabatten følger afregningsmodellen for monopolbruddet, hvor der ydes rabat for indbyggere over 150.000. Læs mere om afregningsmodellen her.

Hvorfor er bindingsperioden for kommuner og regioner så lang som op til 10 år efter idriftsættelsen?

Bindingsperioden er 10 år, men afskrivningsperioden er 6 år. Det nye valgsystem er et omfattende system, der kun benyttes få gange i løbet af bindingsperioden. Derfor giver det ingen mening at udvikle et nyt system efter få ganges brug. Afskrivningsperiodens længde er valgt af styregruppen til 6 år, således at udgiftsniveauet kommer relativt hurtigt ned på niveau med driftsvederlaget for nuværende valgløsning.

Hvad sker der, hvis en kommune eller en region vælger at opsige tilslutningsaftalen med 6 måneders forudgående varsel på tidspunkterne, hvor valgsystemet har været i drift i henholdsvis 1) 6 år eller 2) 8 år?

Hvis en kommune eller en region opsiger tilslutningsaftalen efter 6 år/8 år, vil de resterende kommuner og regioner kunne fortsætte med systemet.

KOMBIT vil søge at forhandle en reduktion af driftbetalingen hos leverandørerne i lyset af, at færre myndigheder i givet fald bruger systemet. Udviklingsomkostningerne må forventes at skulle fordeles imellem de kommuner og regioner, der fortsat bruger systemet.

Den pågældende kommune eller region må forventes at skulle anskaffe en anden form for systemunderstøttelse, der automatisk kan integrere til det fælles valgsystem mhp. de opgaver, hvor kommunen eller regionen samarbejder med andre myndigheder, der fortsat bruger valgsystemet. Det gælder fx mht. kandidatanmeldelse, valglister, stemmeafgivelse eller optælling.

Hvis der er tale om en kommune, skal det desuden afklares, hvordan print og distribution af valgkort skal foregå, når kommunen ikke bruger valgsystemet.

Endelig skal det afklares, hvordan kommunen kan betale sin andel af de statslige dele af valgsystemet, som kommunerne via lovgivningen er pålagt at finansiere.

Opsiger en række kommuner og regioner deres tilslutningsaftaler, foreligger der en væsentlig ændring af grundlaget for systemet, herunder de økonomiske rammer, som projektets styregruppe vil skulle forholde sig til.

Hvor mange år forventer man, at den nye løsning skal holde?

KOMBIT har indgået kontrakt med DXC om det nye valgsystem i op til 10 år fra idriftsættelsen. Systemet skal derfor i genudbud senest efter 10 år. Da valgsystemet overvejende bygger på et standard valgsystem, har myndighederne ikke brugsret via KOMBIT til at genbruge det meste af systemkoden ved et genudbud.

Såfremt den vindende leverandør ved genudbud af valgsystemet ikke har valgt at byde med brug af det samme standard valgsystem, som anvendes nu, vil myndighederne opleve, at de skal ibrugtage et nyt valgsystem efter genudbuddet. Dette svarer til myndighedernes egne udbud af fx et økonomisystem.

Teknik
Vil systemet benytte fjernprint via Serviceplatformen til valgkort?

I tilfælde af print af fysiske valgkort vil en dedikeret integration blive benyttet, altså separat fra fjernprint. I forbindelse med indløsning af option på digitale valgkort, vil integration af fjernprint via Serviceplatformen blive benyttet.

Skal der være én klientenhed pr. valgbord?

Ja, der skal være én klientenhed (Android-enhed eller håndscanner og bærbar pc) pr. valgbord.

Vil der kunne benyttes standard udstyr, der efterfølgende kan genbruges andre steder i kommunen?

Ja, pc'er på de enkelte afstemningssteder vil kunne benyttes til andre formål i kommunen i perioden mellem to valg. Desuden vil de smartphone/tablet, der bruges ved valgbordene, også kunne genanvendes, såfremt kommunen ønsker det (smartphone/tablet skal være baseret på Android operativsystemet).

Vil der være valgfrihed for kommuner i forhold til at benytte lokalt udstyr?

Der er defineret krav til det it-udstyr, der skal benyttes på afstemningsstederne, og det er kommunens opgave at indkøbe udstyr, der leder op til disse krav. Du finder en oversigt over krav til it-udstyr i notatet "Kommunernes ressourceforbrug ved afvikling af prøve- og skyggevalg samt udgifter til indkøb af it-udstyr".

Såfremt kommunen allerede har udstyr, der lever op til kravene for det nye valgsystem, kan dette udstyr benyttes. KOMBIT er ved at afklare, om kommunerne kan genbruge allerede indkøbte håndscannere.

Hvorfor kræves der kun én pc på små afstemningssteder, når det betyder, at der så ikke findes en ekstra pc til backup?

Kommunerne har efterspurgt en så billig en løsning som muligt. Ved nedbrud skal manuelle valglister tages i brug. Men kommunerne kan selv beslutte, om de vil have en backup-pc på afstemningsstederne.

Er der løbende sikkerhedsbackup af data under et valg?

Der vil være løbende back-up af systemets data, og back-up data vil blive fordelt på flere datacentre, så systemet ikke er sårbart over for nedbrud i et af de datacentre, hvor back-up data er placeret. I tilfælde af nedbrud på de enkelte afstemningssteder, vil KOMBIT udarbejde en kommunal vejledning, der i detaljer beskriver, hvilke opgaver kommunen skal udføre for fortsat at kunne gennemføre valghandlingen og sikre data.

Har man taget højde for, at det ikke er alle afstemningssteder, der har internetadgang?

Ja, der er taget højde for afstemningssteder uden internetadgang. Selvom de digitale valglister som standard stilles til rådighed med det nye system, vil kommunerne også fremover kunne fravælge, om de vil benytte digitale valglister på alle afstemningssteder. Det betyder, at de afstemningssteder, der vælger at fortsætte med manuel fremmøderegistrering og udfylde blanke valgkort hvis nødvendigt, ikke behøver at indkøbe og installere det it-udstyr, der er beskrevet i notatet "Kommunernes ressourceforbrug ved afvikling af prøve- og skyggevalg samt udgifter til indkøb af it-udstyr".

Danmarks Statistik (DST) stiller imidlertid krav om, at kommunerne i forbindelse med den nye løsning fremover skal indrapportere data om, hvem der har stemt til Kommunalvalg, Regionsrådsvalg, Folketingsvalg, Europaparlamentsvalg og Folkeafstemninger. For kommuner, der benytter digitale valglister, foregår dette automatisk via en snitflade til DST, mens kommuner, der vælger at fortsætte med manuelle valglister, selv skal indrapportere oplysninger om, hvem der har stemt. Det foregår ved, at kommunen umiddelbart efter valget scanner de fysiske valgkort, og valgsystemet efterfølgende overfører data til DST. Denne efterregistrering og scanning af valgkort kan foregå et centralt sted i kommunen (fx rådhuset), hvor det nødvendige it-udstyr er til rådighed (scanner, pc, netværk, m.m.).

I forbindelse med overgangen til det nye valgsystem er KOMBIT blevet informeret af Danmarks Statistik (DST) om, at DST, som noget nyt ved ibrugtagningen af det nye valgsystem, vil stille krav om, at kommunerne skal indrapportere data om, hvem der har stemt til Kommunalvalg, Regionsrådsvalg, Folketingsvalg, Europaparlamentsvalg og Folkeafstemninger.

For kommuner, der benytter digitale valglister, foregår denne overførsel af data automatisk, mens kommuner, der vælger at fortsætte med manuelle valglister på et eller flere valgsteder, skal indrapportere oplysninger om, hvem der har stemt, via en manuel proces. Det foregår ved, at kommunen umiddelbart efter et valg scanner de fysiske valgkort fra afstemningssteder, hvor der er blevet brugt manuelle valglister, og valgsystemet efterfølgende overfører data til DST.

Denne efterregistrering og scanning af valgkort kan foregå et centralt sted i kommunen (fx rådhuset), hvor det nødvendige it-udstyr i forvejen er til rådighed (scanner, pc, netværk m.m.).

Kan man genbruge koden ved et senere genudbud, så man ikke skal starte forfra?

Det nye valgsystem bliver udviklet på grundlag af et internationalt standard valgsystem, hvilket betyder, at myndighederne via KOMBIT kun kommer til at have brugsret til den mindre del af systemet, der specialudvikles. Styrken ved dette er, at projektet får en høj leveringssikkerhed, fordi standardsystemet allerede kører hos en række andre kunder.

Dette svarer til en myndigheds typiske udbud af et økonomisystem eller et ESDH-system, hvor tilbudsgiverne byder med afsæt i standardsystemer. Ved genudbud kan myndigheden skulle skifte til et andet standardsystem, hvis den tilbudsgiver, der vinder, tager afsæt i et andet standardsystem end det, man allerede benytter.

Alle de tre leverandører, der var med i valgudbuddet, baserede deres tilbud på et sådant internationalt standard valgsystem.

Standardsystemet, der bruges til det nye danske valgsystem, bliver sat op til de danske valgregler, via den standardkode, som underleverandøren har med, og ikke via ny specialudviklet kode. Ligesom når et økonomisystem i en kommune bliver sat op til den kontoplan og de processer med økonomi, som gælder i kommunen.

Ligesom i alle andre udbud får myndighederne via KOMBIT brugsret til de mindre dele af programmel, der bliver udviklet udenom standardsystemet, forventeligt bl.a. integrationslaget over imod CPR valg, DAGI, DST mv. Denne kode har dog kun begrænset værdi uden den standardkerne, som udgør 70-90 pct af det samlede system.

Brug af standardsystemer er fuldt tilladt i den generelle model for udbud, som alle projekter i KOMBIT benytter. Alle systemer består af en vis andel standardsoftware, som er leverandørens og en vis andel specialudviklet, som myndighederne via KOMBIT har brugsret til med henblik på at få det driftet og vedligeholdt af nye leverandører. Myndighederne har brugsret til det specialudviklede programmel men ejer det ikke, da det ville forhindre leverandøren i at bære koden videre til eventuelle nye kunder og dermed fordyre projektet.

Bliver der integration til digital valgbog?

For de afstemningssteder der har internetadgang kan de registrerede optællingsresultater overføres til henholdsvis afstemningsbog og valgbog, da registreringen sker i samme system, som danner afstemnings- og valgbøgerne.

Hvordan bliver det nye valgsystem testet?

Det nye valgsystem gennemgår meget omfattende test før det idriftsættes. Under systemudviklingen tester leverandøren DXC selv systemet før hver af de tre del-leverancer. Dermed leveres systemet trinvist til KOMBIT. I hver af disse del-leverancer tester KOMBIT og brugere fra myndighederne systemet grundigt. Efter de tre delleverancer gennemtestes hele systemet i den afsluttende leveranceprøve med hensyn til, om systemet går hvad det skal “i laboratoriet”.

Når leveranceprøven er bestået, så skal brugen af systemet testes ude hos samtlige myndigheder. Det sker via såkaldte prøvevalg, hvor hver myndighed over nogle dage afprøver brugen af systemet og de udviklede vejledninger hjemme i egen organisation for de valgarter, som myndigheden medvirker i. For kommunerne gælder det alle fem omfattede valgarter mens det for regioner kun gælder regionsrådsvalg.

Når alle myndigheder hver især har testet, at systemet kan bruges hos den pågældende myndighed gennemføres et såkaldt skyggevalg, der er et nedskaleret europaparlamentsvalg. Her er samtlige myndigheder, som medvirker ved europarlamentsvalg i gang på samme tid i nedskaleret omfang, og valgsystemeverandøren gennemfører alle processer hertil i samarbejde med de to leverandører, der skal levere henholdsvis print og distribution af valgkort.

Også leverandørerne til henholdsvis print og distribution af valgkort vil skulle gennemgå og bestå en form for test, før de er klar til at deltage i skyggevalget.

Hvordan kan vi være sikker på, at løsningen kan tåle spidsbelastningen på valgdagen?

Der stilles krav til, at driftsmiljøet hurtigt kan skaleres op i valgperioden og ned igen i perioderne mellem valgene, hvor belastningen er minimal. Herudover vil der blive stillet krav til en komponentopdeling, der gør, at nogle processer kan afvikles parallelt. hvormed belastningen kan fordeles på mange servere.

Hvad sker der, hvis strømmen og/eller internetadgangen bliver afbrudt på afstemningsstederne på valgdagen og -aftenen?

Så træder det allerede eksisterende nødberedskab formuleret af Social- og Indenrigsministeriet i kraft i form af, at der fx benyttes printede valglister til registrering af vælgere. De afstemningssteder, der har etableret nødstrømsanlæg (UPS), vil aktivere disse anlæg.

Har man overvejet at benytte sygesikringskort til legitimation i stedet for valgkort?

Muligheden har været drøftet indgående i den kommunale arbejdsgruppe. En sådan løsning vil imidlertid kræve større ændringer i det lovgrundlag, løsningen skal understøtte. Forslaget har efterfølgende været forelagt Økonomi- og Indenrigsministeriet (i dag Social- og Indenrigsministeriet) , som har vurderet, at en sådan lovændring ikke ligger inden for den tidsramme, som projektet arbejder med.

Kan man lave en løsning, hvor der ikke er behov for to forskellige valgborde, når et EU-valg kombineres med et folketingsvalg eller kommunalvalg?

Jævnfør valglovgivningen skal to valg afholdes på fysisk adskilte lokationer, medmindre der er tale om kommunalbestyrelsesvalg og Regionsrådsvalg, der afholdes sammen, og hvortil der kan anvendes ét sæt udstyr til scanning i forbindelse med digital valgliste.

Det betyder, at fx et Europaparlamentsvalg og Folketingvalg godt kan afholdes på samme afstemningssted, men i forskellige lokaler med hver deres sæt af valgborde, opsætning af VALG-lokal/udstyr og stemmebokse.

Kan man fortsat overskrive systemets resultat på et valgsted, hvis reglerne indbygges i løsningen?

Det er klart, at der skal være mulighed for, at fx kunne godkende manglende stemmeseddelregnskab på trods af for store afvigelser. Dette kan dog kun ske på administratorniveau centralt i den enkelte kommune og typisk efter samråd med Social- og Indenrigsministeriet ved eksempelvis folketingsvalg.

Tidsplaner
Hvornår går den nye valgløsning efter planen live?

Efter planen er det nye valgsystem færdigtestet og klar til drift medio 2020.

Organisering og fastlæggelse af indhold
Hvem fastlægger indhold og afgrænsning af det nye valgsystem, samt af valgkortenes print og distribution? Hvordan er projekt VALG organiseret?

En detaljeret beskrivelse af, hvordan projekt VALG er organiseret, og hvem der fastlægger indhold og afgrænsning af det nye valgsystem, samt af valgkortenes print og distribution, kan hentes under "Diverse dokumenter" på dette link.

Hvordan kan kommunerne følge med i projektets arbejde?

KOMBIT orienterer jævntligt kommunerne om projektet, mål og planer. KOMBIT opdaterer desuden løbende projekt VALGs hjemmeside og holder kommunernes officielle valgkontakter orienteret om fremdriften i projektet.

Implementering og test
Hvilke ressourcer og it-udstyr kræver prøve- og skyggevalg?

Krav til ressourcer og it-udstyr til prøve- og skyggevalg fremgår af notatet "Kommunernes ressourceforbrug ved afvikling af prøve- og skyggevalg samt udgifter til indkøb af it-udstyr".

Hvad er tidsplanen for implementering og udrulning af det nye valgsystem?

Tidsplanen for implementering og udruldning af det nye valgsystem fremgår af notatet "Kommunernes ressourceforbrug ved afvikling af prøve- og skyggevalg samt udgifter til indkøb af it-udstyr".

 

Kontakt

Seniorkonsulent / Projektkoordinator
3334 9420