Borgerblikket FAQ

På denne side kan du finde oversigter over hyppigt stillede spørgsmål og tilhørende svar for Borgerblikket

Herunder kan du læse svar på spørgsmål om Borgerblikket. Siden udbygges løbende efterhånden og er der noget, du ikke finder svar på, kan du skrive til borgerblikket@kombit.dk

Generelle spørgsmål om Borgerblikket
Hvad er Borgerblikket?

Borgerblikket er en it-løsning, der oversætter data fra indekserne og viser dem på borger.dk.

Borgerblikket er med andre ord en løsning, der ligger mellem borger.dk og indekserne, hvorfra kommunerne kan administrere hvad og hvor meget, der skal vises. Opsætningen af Borgerblikket tilgås via SAPAs administrationsmodul.

Hvad er forskellen på Mit Overblik og Borgerblikket?

Mit Overblik er den kommende videreudvikling af MinSide på borger.dk. Det er her borgeren på sigt vil se de data, der samles fra både statslige og kommunale parter. Borgerblikket er den service, som lader kommunerne vise data på Mit Overblik, og det er samtidig her, kommunerne kan konfigurere, hvad de ønsker at vise for borgerne.

Hvad er planen for de områder, der skal vises for borgeren via Borgerblikket?

Udrulningen af kommunalt indhold til Mit Overblik sker gennem 4 etaper. Etaperne vil blive aftalt årligt mellem Regeringen og KL i økonomiforhandlingerne startende med etape 1 i 2020. Så snart der er en plan klar for områderne, melder KL og KOMBIT denne ud.

I Økonomiaftalen for 2020 har kommunerne indgået en aftale om, at alle kommuner inden udgangen af 2020 skal tilbyde borgere et overblik over sager og ydelser for følgende områder:

  • Sygedagpenge
  • Kontanthjælp
  • Uddannelseshjælp
  • Revalidering
  • Ressourceforløbsydelse
  • Ledighedsydelse
  • Fleksløntilskud
  • Udvalgte enkeltydelser

Ønsker I at udstille flere områder end ovenstående, står det jer frit for, forudsat at I har dataene i indekserne.

Hvornår skal kommunerne implementere løsningen?

Borgerblikket er klar til brug og bliver stillet til rådighed for kommunerne primo januar 2020. Alle kommuner vælger herefter den dato i løbet af 2020, de ønsker at give deres borgere overblik over deres sager og ydelser fra det offentlige på en række områder. De har derefter indtil udgangen af 2020 til at vise udvalgte data (dataområder i etape 1) på borger.dk.

Hvordan kommer kommunerne på Borgerblikket?

Inden kommunerne kan 'åbne op' for borgerne, skal man som kommune dels kigge på datakvaliteten og dels gøre organisationen klar til udrulning. Herefter skal kommunerne udvælge de områder, som de gerne vil vise for borgeren og sikre sig, at data kan vises. Dog skal man som minimum vise de dataområder, der er aftalt for det pågældende år.

Hvad dækker prisen over?

Prisen pr. borger pr. år. dækker områderne implementering, videreudvikling af løsningen, løbende driftsomkostninger samt risici og usikkerheder. Herunder hører de løbende drifts-og vedligeholdelsesudgifter til it-leverandør(er) samt tilvejebringelse og etablering af nye komponenter, jf. løsningsbeskrivelsen i tilslutningsaftalen.

Med videreudvikling af løsningen menes den videreudvikling, der er behov for for at leve op til de politiske aftaler, der er frem til 2024 – dvs. udvikling af både løsning og funktionalitet samt videreudvikling af den øvrige fælleskommunale infrastruktur, så den tilpasses de kommende dataområder, der skal vises for borgerne.

Hvad kan borgerne se?

I første omgang skal borgerne kunne følge med i deres sager og ydelser fra kommunen på udvalgte områder. I 2020 drejer det sig om sager og ydelser på beskæftigelsesområdet:

  • Sygedagpenge
  • Kontanthjælp
  • Uddannelseshjælp
  • Revalidering
  • Ressourceforløbsydelse
  • Ledighedsydelse
  • Fleksløntilskud
  • Udvalgte enkeltydelser

Som udgangspunkt kan borgerne se de overordnede informationer såsom sagstitlen, som er lig med KLE-titlen, oprettelsesdato for sagen, status såsom om den er under behandling eller afsluttet. Derudover kan borgeren se beløbet, der udbetales, periode, udbetalingsdato, hvem der udtaler osv. Der er også mulighed for at vise dokumenttitler på de dokumenter eller breve, der er knyttet til sagen.

Er der målt på, om der er kommet flere henvendelser til Borgerservice, efter pilotkommunerne er begyndt at vise data for borgerne?

I pilotprojektet er der målt på, hvor mange henvendelser kommunen har fået vedr. Borgerblikket. Det var meget få, der henvendte sig i pilotperioden. I pilotperioden i de fem kommuner blev Borgerblikket anvendt 83.000 gange, og der blev registeret 100 henvendelser. Data kom fra selvbetjening.nu og 1881. Men der har ikke været målt på, om det har medført et fald i de generelle henvendelserne i kommunen.

Hvem har besluttet, at kommunerne skal anvende Borgerblikket?

Med økonomiaftalen for 2020 er regeringen, KL og Danske Regioner enige om at give den enkelte borger et overblik over relevante informationer om dem selv på tværs af den offentlige sektor via Mit Overblik på borger.dk. Aftalen betyder, at alle kommuner i løbet af 2020 skal tilbyde borgere et overblik over udvalgte sager og ydelser. Frem mod 2024 vil der årligt blive lavet aftaler om nye områder og typer af informationer.

For at komme på Mit Overblik kan kommunerne vælge at anvende den fælleskommunale løsning Borgerblikket, som leveres af KOMBIT. Da løsningen bygger på den fælleskommunale infrastruktur, kan den benyttes af alle 98 kommuner.

Hvorfor skal borgerne have adgang til deres data?

Visning af borgernes informationer kan være med til at skabe mere gennemsigtighed og sikre, at borgerne har tillid til kommunens brug af data. Med tiden vil borgerne også opleve, at deres interaktion med kommunen bliver mere effektiv, idet de får det nødvendige overblik til at kunne handle i deres igangværende sager.

 

Kontakt

Seniorkonsulent / Projektleder
3334 9482