Proof of concept på integrationsplatformen
Formålene med proof of concept var at opbygge erfaringer med:
• Markedets evne til at løfte KOMBITs krav til en fremtidig integrationsplatform
• Open Source Licensvilkår
• Etablering og vedligeholdelse et replika af CPR-data
• Standardisering af CPR-data
• Levering af datagrundlag til ledelsesinformation
KOMBITs ønske om på et tidspunkt at anskaffe og drive en integrationsplatform kunne kun realiseres i samarbejde med markedets leverandører. Derfor ønsker KOMBIT at gøre alle erfaringer fra proof of concept tilgængelige forud for en anskaffelse af en integrationsplatform. Dette vil ske gennem offentliggørelsen af:
• Al dokumentation og kildekode produceret i forbindelse med proof of concept (se under 'læs mere')
• Nedenstående oversigt
Formål |
Erfaring |
| Markedets evne til at løfte KOMBITs krav til en fremtidig infrastruktur |
Annonceringen af proof of concept har vist, at: |
|
Open Source Licensvilkår |
Annonceringen af proof of concept har vist, at: 1. Der på det nuværende marked for programmel med Open Source licens findes frit tilgængelige komponenter, der med mindre ændringer, kan opfylde behovene for proof of concept og dermed med stor sandsynlighed også for en fremtidig integrationsplatform. 2. Alsidigheden på markedet for programmel med Open Source licens er mangfoldig i forhold til både komponenter og licenser, hvilket gør, at KOMBIT ikke er begrænset i forhold til valg af licens- og rettighedstyper. Det tolker KOMBIT som, at markedet er modent til at levere en fremtidig integrationsplatform på Open Sourcevilkår. |
| Etablering og vedligeholdelse et replika af CPR-data | Opbygning af historik i forbindelse med replika kan være vanskelligt juridisk set. Fx skal eventuelle historiske relationer slettes ved bortadoptering, da der ikke længere er et lovligt formål med at gemme data. I forbindelse med CPR taler dette for at begrænse anvendelsen af historik til de historiske data, som CPR-registret stiller til rådighed. |
| Standardisering af CPR-data | I forbindelse med proof of concept er Personstandarden fra OIO Sags- og dokumentstandarden implementeret. Det har givet en række udfordringer, idet: 1) Standarden ikke er endeligt godkendt og der ikke forlægger endelige, korrekte og godkendte skemaer til fri afbenyttelse 2) Den forudsætter adgang til data, som ikke aktuelt findes, fx UUID Du kan læse mere om KOMBITs erfaringer med Personstandarden fremgår af dokumentet ”CPR-felter til PersonPart”. |
| Levering af datagrundlag til ledelsesinformation | Levering af datagrundlag til ledelsesinformation: 1) Bør gives i fladt format. Alternativt, hvis XML-strukturer benyttes, skal mulighederne for validering, mv. udnyttes 2) Kan formidles både via en push og en poll-tilgang |
